tirsdag, august 03, 2010

En Knasende Sprød Nyhed


Ifølge dagens forside på Ekstra Bladet kunne reddere, der kørte med en mand, der var inficeret af kødædende bakterier "høre de kødædende bakterier knase". En ubehagelig historie, der heldigvis endte godt for manden.

Ordvalget på forsiden giver mig dog anledning til et par overvejelser.

For det første: Hvis mandens kød kunne knases, vil jeg umiddelbart mene, at hans og reddernes største bekymring burde være en fremskreden hypotermia og/eller dehydrering. Eller et voldsomt overforbrug af kalktabletter.

For det andet: Nuvel, lad os nu sige, at der er tale om en mand med en kropstemperatur på 4 Kelvin og et skamløst misbrug af kalktabletter og Always Ultra. I så fald mener jeg, at Ekstra Bladet her overser lidt af et scoop.

Så er der nemlig tale om en hidtil ukendt voldsomt avanceret bakterie, der tilsyneladende er udstyret med små bakteriekæber med små bakterietænder. Skræmmende tanke, og i så fald noget jeg mener, Ekstra Bladet burde beskæftige sig med.

Men nu besidder biologiens verden jo ikke voldsomt meget presse-sexappeal, så tilbage er der blot at håbe, at den i forvejen stærkt avancerede bakterie udvikler sig til et stadie, hvor en af dem ikke kan gøre rede for, om dens bakteriesamlever opholder sig mest i abdomen- eller thoraxregionen, og der derfor opstår tvivl om, hvor denne skal betale bakterieskat.

Så kan det være, at de ellers i forvejen, synes jeg, sensationelle skabninger får den pressedækning, de fortjener.

fredag, april 30, 2010

Tak, Liguster

Jeg har aldrig været en fan af ligusterhække. Min modvilje stammer muligvis fra en tid som ungarbejder i havecenteret i Bilka i Hundige. Uden at gå i detaljer, kan jeg afsløre, at der tilsyneladende findes flere dumme spørgsmål om hækplantesorter, end der findes politikere i dette land, der vil sælge deres sjæl for et genvalg.

Men jøsses, hvor er jeg glad for, at der findes ligusterhække, når en blegfed idiot beslutter sig for, at tage hørebøfferne med den lange ledning på, og danse rundt med ekvilibristisk luftguitar i boxershorts og med en kop kaffe i hånden på terrassen, der hvis ikke det var for benævnte bevoksning ville ligge i frit udsyn til Peter Bangs Vej, til denne her.

Tak, ligusterhæk.

fredag, marts 12, 2010

Er De Derinde Sammen!? Hvad Laver De!?

torsdag, oktober 08, 2009

One Missed Call...

Kender I det der telefonopkald, man ikke fik besvaret, men som man inderligt ønsker man gjorde?

Det missede opkald der resten af dine dage vil hjemsøge dig og fylde dig med fortrydelse, bitterhed og sjæl-ætsende ærgrelse?

Det gør jeg
.

tirsdag, september 22, 2009

Det Har Andreas Lært I Praktik Vol. 1

Jeg er i øjeblikket i 14-dages praktik på Frederiksborg Amts Avis. Det lærer man meget af. For eksempel:

Det spreder glæde på en redaktion når man åbner sin computer ved siden af en kollega, der laver telefoninterview med politker, og computeren straks fortsætter hvor den slap sidst den var åben: På ca. 673 dB midt i en Red Warszawa-sang.

"HUSK AT DRIKKE VAND ELLERS DØR I!"

lørdag, august 15, 2009

Roskilde-Samtaler vol II

Så var der den der Roskilde Festival. Den var sjov. På den spillede Coldplay. Umiddelbart inden de gjorde det var jeg oppe og købe ind til en lille madpakke til koncerten. Det udspillede sig således:

Mand i bod: "Hva' sku' det være?"

Andreas: "En flaske Bacardi, 1½ liter lemon og en Cocio, tak."

Mand i bod: "Så gerne. Jeg ryster lige din Cocio."

På nuværende tidspunkt i samtalen synes jeg han er flink. Jeg tror ligeledes at han, på trods af min interessante Roskilde-odeur, finder mig ganske tilforladelig. Og så:

Andreas: "Yeah. Shake it like a polaroid picture!"

Mand i bod: "Faktisk må man ikke ryste et polaroid-billede. Så ødelægger man kemikalierne i det."

På nuværende tidspunkt slår han mig som en spændende mand med mange interessante oplysninger. Oplysninger min journalistiske uddannelse dog tvinger mig til at udfordre!

Andreas: "Det siger Outkast ellers!"

Mand i bod: "Det tror jeg nok jeg ved mere om end Outkast."

Aha! Han er altså ægte ekspert! Hvordan redder man så i land at man netop har betvivlet hans orakel-lignende viden udi polariod-fotografiets magiske verden? Mit bud lød således:

Andreas: "De er jo også negere..."

Mand i bod: "... her er din Cocio."

På nuværende tidspunkt minder han mig af en eller anden grund om James Sampson:



Hvad han synes om mig vil jeg undlade at gætte på.

(Hvis nogen skulle have glemt det var Se&Hør-forsiden med James Sampson affødt af et af de største øjeblikke i dansk tv-historie.)

lørdag, juni 20, 2009

Fest Med Morten

Min sidste post havde, grundet dens snart et år gamle indhold, ganske lidt nyhedsværdi. Nu er det med nyhedsværdi som det er med dykning. Stiger man for hurtigt op risikerer man hjerneskader. Det er derfor man får det mærkeligt i hovedet af at gå direkte fra at læse Ekstra Bladet til at læse avis. Det tilrådes derfor at man læser et Anders And-blad, en Netto-reklame eller varedeklarationen på en dåse tun først.

Jeg vil naturligvis ikke udsætte Dem, kære læser, for fare, så derfor stiger vi langsomt i nyhedsværdi-graderne.

Torsdag d. 4. juni faldt jeg således over denne herlige placering af en Morten Messerschmidt-annonce, som jeg nu - på sikker afstand af begivenheden - gerne vil dele med Dem:



DiabolicPanda - nu med nyhedsværdi > Anni Fønsby.

fredag, juni 12, 2009

Roskilde-Abstinenser

Hov.

Så sad man lige pludselig en torsdag eftermiddag og kiggede ud på et regnvejr så trøstesløst, at det får selv lobotomiofre til at poppe Prozac, og fik mentale billeder af rendyrket livsglæde.

Opdagede lige pludselig at hele kroppen higer efter at indtage lunken pap-hvidvin og affaldskøds-burgere under hygiejniske forhold, der ikke engang ville kunne tilrane sig en "død af dysenteri"-smiley.

Kort sagt: Efter veloverstået eksamen bragede de Roskilde Festival-abstinenser, der har levet en undertrykt tilværelse i mit baghoved siden juli 2008 igennem til behovscenteret i hjernen, og fik på rekordtid fortrængt vidensambitioner og karakterræs og den slags pjat.

For jävlan, jeg glæder mig.

Samtidig meldte sig tågede tanker om at jeg vist nok sidste år ud over at drikke mig fuld på festivallen, blev belønnet med et armbånd for at nedskrible forvrøvlede erindringer om at være fuld, på en blog, der i øjeblikket afvikles. Da denne blog ud over at fungere som kommunikationsredskab fra Mig til pøblen også fungerer som en digital hukommelse og opbevaringsmekanisme for skriblerier for undertegnede, vil jeg hermed skamløst copypaste de bevaringsværdige indlæg fra benævnte blog herunder.

Nyhedsværdi = 0.
Underholdningsværdi (forhåbentlig) > uhelbredelig skridtsvamp.

-----------------------------------------------------

12/06/08 kl. 22:49

Godaften, og tak fordi jeg måtte komme ind i Deres stue

Hej

Så er det vist min tur til at bukke, løfte på hatten og sige pænt daws.

Mit navn er Andreas, og jeg vil ligeledes i en ikke nærmere defineret fremtid smøre vrøvlerier på denne cybervæg.

Med det ude af verden, kunne jeg godt tænke mig at stille Dem et spørgsmål:

Hvordan har De det?

Tillad mig at gætte:

Længes De efter at vågne kl 7 om morgenen efter to timers søvn ved at Deres telt har samme temperatur som sædet under Naser Khaders spindoktor, hoste et par kager af urinstøv op, åbne en Harboe guld, De er nød til at holde på med asbesthandsker, indtage en morgenmad bestående af den dåse makrel i tomat De åbnede i går formiddag men var for fuld til at spise, og som nu indeholder flere dødelige bakterier end statens seruminstitut, og vide at dette er så godt som livet kan blive?

Længes De alternativt efter at vågne kl 7 om morgenen ved larmen fra at en gammel mand ved navn Noah er i gang med at bygge et stort skib i nabolejren, fordi der de seneste fire døgn har stået en massiv vandsøjle op fra dyrskuepladsen i Roskilde, åbne en af de dåseøl, der flyder rundt i vandoverfladen ved siden af Deres luftmadras, fange en af de ørreder, der svømmer forbi øjenhøjde og inhalere den som morgenmad, og vide at dette er så godt som livet kan blive?

I så fald lider De af Roskilde-abstinenser. Og i så fald er det you and me both, chump/chumpette.

Hvad end De gør, så prøv IKKE at tage en kold tyrker. Kast i stedet et længselsfuldt blik på billetten, der naturligvis allerede har ligget klar på reolen i månedsvis, smid CD’en med musikken fra yndlingskoncerten fra Roskilde på, læg Dem med lukkede øjne på sofaen og visualisér Dem selv spisende en ”papbrød, affaldskødsbøf, coleslaw og fars nylon-dressing”-burger i mudder til knæene mens solen langsomt synker ned bag Orange scene. Kan De mærke det? Godt. Hold that thought.

Og følg så ellers med herinde hvor jeg og mine medbloggere frem til 29/6, og temmelig sikkert også efter, vil afhjælpe vores egne Roskilde-abstinenser, og med lidt held måske også nogle af Deres, ved at udspy vrøvlerier om Roskilde Festival – forgangne som kommende -, urinstøv, drunken stupor, koncertoplevelser for livet og og og…

Stay tuned.

--------------------------------------------------------

20/06/08 kl. 16:39

Fragmenter af festivalsamtaler

Roskilde Festival er generelt ikke et sted, der vækker frygtsomme tilstande i min krop. Det skulle da lige være frygten for at løbe tør for øl, at yndlingsbandet aflyser eller at gå i et af de der svenskerhuller, som personager med begavelse under middeltemperatur på Saturn synes det er så evigt morsomt at grave. Men er promillerne stabile, musikken spillende og min status som vertikal ikke ufrivilligt udfordret af andet end førnævnte promiller, da er jeg helt igennem glad og tilfreds som en Georg Metz eller Søren Krarup i omvendtland.

Der er dog én ting, der fra tid til anden kan udfordre mit lalleglade ”it’s aaaaaaall gooooooood”-syn på denne lille dejlighedsoase midt i en stor styg verden. I kender det godt. Man kommer gående mod to eller flere personer, der efter alt at dømme er optaget med at konversere med hverandre. I det man passerer, hører man et mildest talt foruroligende brudstykke af en samtale, der sikkert giver utrolig god mening i sin helhed, men som nu bare er… ja, bekymrende.

Det sker naturligvis også fra tid til anden ude i den virkelige verden, men det er ligesom om, at på Roskilde er brudstykkerne lige den tand mere sære, og min fantasi væsentlig mere aktiv i forhold til at rekonstruere den del af samtalen jeg blev snydt for. Begge disse forhold har muligvis noget med førnævnte promiller at gøre.

Her er frit efter hukommelsen nogle af de mest bekymrende ting jeg hørte på Roskilde 2007, og den kontekst de helt utvivlsomt blev hevet ud af.

1: ”… så ifølge det kategoriske imperativ var jeg nødt til at tage den på…”

Kontekst:

Dame: ”Det var da også edderdumt af dig at tage den på, når du nu ved du er allergisk.”

Mand: ”Ja, men hvis jeg havde lavet en heldragt af kørvel, og tilbød den til nogen, ville jeg blive ked af det hvis de sagde nej. Så ifølge det kategoriske imperativ var jeg nødt til at tage den på…”

2: ”… men jeg er ligeglad; ser jeg græsk, så humper jeg…”

Kontekst:

Fyr 1: ”Du, Magnus. Jeg er altså ikke sikker på det er socialt accepteret at dyppe sine forplantningsorganer i andres tzatziki.”

Fyr 2: ”Det har du muligvis ret i, Pelle, men jeg er ligeglad; ser jeg græsk, så humper jeg det s’gu’.”

Jeg kan naturligvis også have hørt forkert, og de to fyre blot høflighedskonverseret om den enes specielle allergiske reaktion, der medførte gangbesvær i nærheden af græskar.

Og den værste:

3: ”Ja, selvfølgelig.”

Kontekst:

Pige 1: ”Du, Myrna, hvis nu der var et parti, der stillede op til Folketinget med det eneste punkt på programmet, at der skulle sættes 87.000.000.000,- af til at alle mariehøns skulle lære rumænsk, ville du så stemme på dem?”

Pige 2: ”Ja, selvfølgelig.”

Prøv det selv i år. Lyt, opfang og genskab, og brug gerne kommentarsporet herunder til at delagtiggøre os andre i dine opdagelser.

Men pas på.

Man finder pludselig ud af at ens med-festivalgængere ikke er heeeelt raske…

-----------------------------------------------------

05/07/08 kl. 18:30

Nudistisk Ekvilibrisme

Er der nogen bedre måde at pleje en rigtig grum omgang tømmermænd på end at tænde for fjerneren og glane en god gang ligegyldig Formel 1? Forstå mig ret; jeg ved jo godt, at vi snakker om seriøse sportsmænd, der fortjener hver en øre af deres hårdtjente millioner af kroner, men at ligge og spise burger og drikke cola mens man ser biler drøne afsted med 300 km/t, men samtidig vide at hvis man tager sig en morfar på en time, er det ikke just overmåde svært at finde tilbage i handlingen, er nu et hit i min dagen derpå-verden.

Men nu er det her jo Roskilde. Og Roskilde er anderledes. Her er bilerne organiske og ganske som gud har skabt dem. Og man skal være vaks ved havelågen for at følge med i den hæsblæsende action. Jeg snakker naturligvis om det sagnomspundne årlige nøgenløb, der i dag gjorde det ud for min tømmermændsunderholdning. Og hvilken underholdning!

Jeg nåede godt nok ikke at fange så meget af løbsforløbet, for jeg var dybt optaget i en saglig diskussion med min sidemand om de centrifugalkraftlige gevinster ved at gå ind i et sving med dilleren i en bestemt vinkel, men jeg nåede da at opfange at der var tale om lidt af et løb. Som oven i købet også fik en anden vinder end legenden Magnus, der ellers har kunne løfte det nudistiske løbs-trofæ de sidste fire år i træk.

----------------------------------

07/07/08 kl. 17:58

“Jeg er lige ved den hvide havepavillon og det sølvgrå iglotelt”

Jordens overfladeareal er i alt 510.000.000 km2. Ca to af disse udgøres af en logistisk udørk af en mark kaldet Dyrskuepladsen lidt væk fra en middelstor provinsby i et ganske lille land. To ud af 510.000.000 svarer til 0,00000039%. Alligevel formår 80.000 mennesker fra hele verden, der ikke har andet til fælles end at de er verdens smukkeste mennesker (efter en uge på føromtalte mark dog oftest smukkest i en ikke-fysisk/æstetisk/aromatisk forstand), hvert år at ramme denne diminutive lokation. 80.000 ud af Jordens befolkning på 6.700.000.000 er 0,00119%. På makroniveau fungerer festivallens “lad os finde hinanden”-kommunikation altså aldeles fremragende. Endda ganske non-verbalt.

På mikroniveau forholder det sig ifølge mine empiriske undersøgelser over ni Roskilde Festivaller dog anderledes. Når to af disse 80.000 mennesker for eksempel skal forsøge at lokalisere hinanden inden for førnævnte to km2, så ender det altid med at afstande og forholdsord bliver meget relative - “lige bag ved” et specifikt flag ved Orange Scene kan ifølge mine erfaringer dække over et område på ca. 126 m2 -, og en egentlig kommunikation fuldstændig utænkelig.

Har du foreksempel nogensinde hørt (eller evt ligefrem ført) denne halvdel af en samtale?:

“Hey”

“Lige bag ved højre lydtårn”

“Højre lydtårn”

“Højre hvis man kigger op imod scenen”

“Ja, rød trøje lige bag højre lydtårn”

“Nej, dem der står helt fremme ved sce… hallo? hallo?”

Signalet er røget.

Ny opringning.

“Hallo? Ja, dem fremme ved scenen”

“Orange Scene, s’gu da!”

Og så fremdeles.

Ifølge mine udregninger udgør to mennesker ud af 80.000 0,0025%, og de burde være i stand til at finde hinanden hvis de ramte de samme 10 m2, hvilket udgør 0,0005% af festivallens areal. Og de har som regel mobilverbal kommunikation til hjælp.

Jeg forstår det ikke.

-------------------------------

08/07/08 kl. 22:57

It Wasn’t Me

Efter at have talt med en del af mine medfestivalgængere lader det til at jeg må rette en ret udbredt misforståelse.

Ser I; jeg er født som tvilling. Og min tvillingebror og jeg ligner hinanden noget så meget. Eneste forskel er, at jeg er blevet en fornuftig ung mand, der går tidligt i seng, ikke drikker alkohol og går passioneret op i kinaskak og den slags sunde fritidsinteresser. Min bror derimod har en forfærdelig personlighed. Han er højlydt, plat, latrinær og gør generelt uovervejede ting. Det skal dog siges at det ikke er hans skyld alene. Han er faldet i det man kalder dårligt selskab. Især hænger han meget ud med Jim og Jack.

Skidte fyre. Smid deres gode ven Pepsi Max ind i ligningen og det går helt galt.

Mine forældre skal dælme ikke beskyldes for at være opfindsomme. Således har de døbt os noget så uoriginalt som Ædru-Andreas, mig, og Fulde-Andreas, ham.

Så lad os få på plads én gang for alle: Har du set en maksimalt halvsnaldret fyr gå i seng kl 22, da han skulle være frisk næste morgen til en ny lang dag med musik, seriøse indlæg på denne blog og indtag af biodynamiske grøntsager, så har du set mig, Ædru-Andreas.

Har du derimod set en fyr med Hetfield-skæg og skimaske forme ballondyr af sine forplantningsorganer, sparke nøgenhøjdere eller uden antydning af ironi i stemmen råbe upassende højt op om at ”fair trade-advarselsmærkaten på papvinen er alt for lille”, da har du mødt Fulde-Andreas.

Forfærdeligt menneske.



Et par skidte knægte

-----------------------------------------

Vi ses på Dyrskuepladsen. Jeg giver en kop pilsnade.

lørdag, maj 16, 2009

Send Mere Situationsfornemmelse

Jeg skal aflevere projekt på onsdag, hvilket har affødt at jeg netop nu mens fredag bliver til lørdag, sidder med næsen dybt begravet i bøger for at stimulere hjerneceller, der ellers skriger efter at blive druknet i Fernet Mensa - normal praksis på dette tidspunkt. Det har også affødt at jeg bruger ord som affødt i en tekst, der ellers burde være karakteriseret af underholdende og dynamisk sprogbrug.

Nå men. Som enhver studerende ved, har man i tider som disse svært brug for overspringshandlinger, ud i hvilke jeg heldigvis langt fra er novice. Nu har ham der Frede.dk, der engang var overspringshandling #1, så via Facebook, overspringshandling #2, givet mig en ny overspringshandling #1.

Den hedder www.textsfromlastnight.com, og har kostet mig ganske lang tid i lårklaskningsland. Konceptet er lidt á la bash.org (overspringshandling #3), og går i al sin enkelthed ud på at dele de der sms'er, der i forvejen kun blev delt med nogensomhelst på grund af alkoholinduceret konsekvensvurderingsreduktion, med et ENDNU større publikum på det der world wide webs.

Tjek det ud. Det er sjov.

Nå men. Det fik mig til (overspringshandling #4) at tænke lidt over min egen historie på området. Jeg kender således kun alt for godt til situationen at vågne i en tilstand hvor det eneste, der overdøver følelsen af at have Alex Nyborg Madsen inde i hovedet og smagen af at have Jette Gottlieb i munden, er ønsket om at de snart opfinder den #&%*¤$ alkolås til mobiltelefoner sekundært blogs.

Umiddelbart nåede jeg frem til at min top 3 ser nogenlunde således ud (overspringshandling #5):

1) (Har været behandlet her på bloggen før. Gode gamle genbrug.)

Sendt kl. ca. 9 søndag morgen.
Modtager: Adskillige.

De sidste otte timer af mit liv kunne passende få en af de to følgende overskrifter: "Because I fucking felt like it - en manifestation af min autonomi i et autoritært samfund" eller "Lad være med at drikke dig fuld i en by hvorfra der sejler færger." Hvorom alting er, så er jeg efter fugtig bytur i Køge netop hoppet på færgen til Bornholm. Nogen der skal ha' noget med?

2)

Sendt kl. ca. 4 om morgenen.
Modtager: Min mor.

HHHHRRRMMM MMMHHHRR MMMMNNNHHRRRRR HHHHHMMMMMMRRRRNNN...

Hmm.. Jeg spår ikke umiddelbart sms-stønneri en større fremtid.

3)

Sendt kl. ca. 15 om eftermiddagen.
Modtager: Adskillige.

Jeg sidder netop nu i en politiefterlyst handicapbus, kørende på en motorvej på Lolland og drikker femdobbelte Jägermeister-sjusser. Compare your life to mine and weep!


Hvordan ser din top-3 ud?

torsdag, marts 26, 2009

Man Ved Man Går På RUC når...

... et par søgninger i universitetsbibliotekets database giver følgende resultater:

(I alt 46)

mandag, november 03, 2008

In The Beginning There Was Hans

Livets store spørgsmål dukker op på de mærkeligste tidspunkter. For eksempel mente min 5-årige lillesøster i dag til frokost, et sted mellem dybstegte rejer og pekingand, at det var på rette tid at få opklaret hvordan det nu forholder sig med skabelsen og det der. Spørgsmålet blev rettet mod to kloge hoveder, der altid har svar på rede hånd. Dog ikke altid det samme, skulle det snart vise sig:

Min lillesøster: "Hvad var egentlig det første levende, der var på jorden?"

Hendes far: "Encellede amøber."

Hendes storebror: "Hans Gammeltoft Hansen."

Jeg glæder mig til hun skal have lektiehjælp.

fredag, oktober 10, 2008

Oh, The Injustice!

Det er på mode i Danmark, at føle sig uretfærdigt behandlet i forhold til nogle andre. Indvandrere føler sig diskriminerede. Danskere føler sig omvendt diskriminerede. Kvinder føler sig kønsdiskriminerede i universitetsverden. Mænd er utilfredse med at kvinderne skal have positiv diskriminering i universitetsverden. Kvinder vil have ligeløn, und so weiter, und so weiter...

Alle disse ligegyldige klynkerier har efter min mening totalt overskygget den største uretfærdige forskelsbehandling verdenshistorien endnu har budt på. Nemlig den der går ud over mig! Wake up and see the injustice, comrads!

Tillad mig at præsentere skurken:

Uglen: En slem manipulator

Denne snu manipulator har følgende karakteristika:

  • Den er vågen om natten.
  • Den kan sige uh-uh.
  • Den kan dreje hovedet i mærkelige retninger.
  • Den kan gylpe.

På baggrund af disse udmærkede egenskaber har den fået prædikatet "klog".

Når jeg derimod kl. 6.30 lørdag morgen på Café Guldregn, efter at have været oppe hele natten og jagte flydende kost, kun er i stand til at udtale vokallyde, og ved hjælp af Excorsisten-lignende hovedbevægelser spreder en halvfordøjet dürümrulle ud i lokalet som en havesprinkler, så lur mig om ikke det er helt andre adjektiver, der bliver mig behæftet.

Jeg er ikke urimelig her. Alt jeg ønsker er lige anerkendelse for lige arbejde. Jeg forventer derfor en af følgende løsningsmodeller:

1. Enten skal uglen fortløbende fratages sin status som klog, og i stedet latterliggøres, socialt udstødes og tagges i pinlige billeder på Facebook med dertil hørende spydige kommentarer, eller:

2. Alle skal anerkende mig for min kløgt og snilde, når der efter umådeholdent indtag af Fernet Mensa kun kommer vokaler og gylp med museknogler ud af mit unaturligt roterende hoved.

Jeg forventer snarlig politisk afklaring på situationen.

Etiketter: , , ,

fredag, august 01, 2008

Titanic Go Home II

Efter veloverstået Roskilde-festival, hvor eneste ubehagelige indslag var det attentat min fulde tvillingebror forsøgte at lave på mit gode rygte, blev det tid til den årlige kanotur med de andre top-seriøse elitepadlesportsudøvere.

Turen gik denne gang til Danmarks svar på Nilen, Seinen og Niagara tilsammen - den brusende, vilde og utæmmelige Gudenå. Ikke en tur for novicer, drukkenbolte og andet rakkerpak, men for en samling toptrænede kanot-ekvilibrister som os? Piece of cake, surely.

Turen startede i fin stil. Ni Adonis-figurer med svulmende biceps ankom til breden af den frygtindgydende flod de over de næste fire dage skulle besejre. Humøret og selvtilliden var i top, men steg alligevel på imponerende vis yderligere i takt med at et par dåser grøn sportsvand blev indtaget. Tre kanoer - to af dem bundet sammen til en katamaran, så kaptajnen kunne indtage sin standsmæssige position i en klapstol på en europapalle i midten - blev læsset med oppakning, proviant (i fast såvel som flydende form), de ni toptændte, sportsvandsindtagende og sømandsvisekvædende padleeksperter og ikke mindst to kasser af den uundværlige tøris, der holder både den faste og flydende proviant i rette temperatur, og sat i vandet. I en rekordtid på tre timer fik de padlet sig frem til første basecamp fem kilometer nede af den oprørte og forræderiske flod.

Andreas - Naturen

1 - 0


Grundet den hårde første etape blev det en langtrukken affære at få indtaget nok restituerings-sportsvand, og det var derfor ikke de mest udhvilede kanohelte, der næste morgen fortsatte deres heroiske oddysé. En morgensportsvand senere var humøret dog igen højt, og jeg valgte frejdig, fornuftig og seriøs som jeg nu er, at kaste lidt med CO2 i fast form (tøris), mens jeg ytrede floromvundne klogheds-sætninger som "ta' dén, natur!" og "global opvarmning sker ikke af sig selv, hippier!"

Andreas - Naturen

2 - 0


Tilsyneladende tog den ellers så påståede milde og tilgivende moder natur det ilde op. I hvert fald sendte hun bølger, der fik tsunamien i Asien til at ligne småkrusninger på et fredfyldt gadekær, imod os da vi skulle krydse næste sø, og kanoen begyndte hurtigt at indtage en vandmængde svarende til hvad det samlede Folketing hælder ud af ørene på en sæson. Aldrig er der i verdenshistorien set så smuk og koordineret (læs: panisk og nytteløs) padlen. Ikke desto mindre havde den forræderiske flod ikke længe efter (og mindre end 24 timer inde i kanoturen) krævet et offer på en katamaran-kano, en pung (min), en telefon (min) og et sæt nøgler (mit).

Andreas < Naturen

Karma's a bitch.

fredag, juni 20, 2008

And By The Way...

De næste par uger foregår det nok lidt mere herovre.

onsdag, juni 18, 2008

Så!

Nu må det være nok!

Alt for længe har denne engang så aktive blog ført et hensygnende liv på bunden af diverse RSS-lister! Men ikke mere siger jeg dig! Det er på tide der kommer nye boller på suppen, skeen bliver taget i den anden hånd, dværgen kravler ned fra det højeste frugttræ og hvad man nu ellers siger!

Der er hermed trukket en streg i sandet. Der er ryddet op i de tidligere indlæg, der er kommet helt nye farver på og ikke mindst vil der fra nu af blive opdateret regelmæssigt. Ama'r og halshug.

Lige nu har jeg dog ikke noget at sige.

Alt i alt kan denne post vel glimrende opsummeres med et citat fra bash.org:

VenuSparkle85 (4:00:37 PM): hey
Nobdepot (4:00:39 PM): hey
VenuSparkle85 (4:00:41 PM): brb
Nobdepot (4:00:54 PM): wtf??? you messaged me just to say that?

Etiketter: , , ,

søndag, december 16, 2007

Titanic Go Home

Jeg arbejder i øjeblikket intensivt et bachelorprojekt om new journalism, der efter planen skal ligge færdigt d. 2/1. På nuværende tidspunkt ser det efter et opponentgruppe-seminar i torsdags cirka lige så lovende ud som Jørgen Poulsens politiske karriere. Derfor var forhåbningerne store til vejledermøde i fredags.

Der sad vi så, fem håbefulde journaliststuderende, og ventede på at vores vejleder skulle åbne for sluserne og øse ud af de orakelord, der var nødvendige for at vi kunne foretage en redningsmanøvre for et projekt, der var så nødstedt, at man nærmest kunne fornemme nødraketterne stige op fra de blanke sider. Heldigvis formåede vores vejleder i løbet af mødet på én sætning at genoprette min tro på, at vi under hendes kyndige vejledning, der tilsyneladende bunder i en nærmest uhyggelig viden om emnet new journalism, hurtigt skal få lortet på ret køl:

”Har I læst noget af ham der Harold S. Thompson?”

(Jeg skal undlade at beskrive mine reaktioner nærmere, men blot nævne, at den følgende alkoholinducerede virkelighedsflugt af biedermeier'ske dimensioner jeg kastede mig ud i i den efterfølgende fredagsbar, endte med, at jeg vågnede i en badering på RUC klokken 10 lørdag morgen.)

lørdag, december 01, 2007

Back In Action

Nøj, hvor har der været stille herinde længe. Det hænger sammen med det paradoksale faktum, at jeg siden sidst har haft meget travlt, samtidig med at der ikke har været en skid at fortælle om.

Det og så at min overbo har sat kode på sit trådløse internet. Nærrigrøv.

Men nu skal det være slut, skal det! Min egen internetadgang ankommer i løbet af et par dage, og der er rent faktisk begyndt at ske ting, der gør mit liv minimalt mere interessant end et gennemsnitligt afsnit af 2900 hApPyneZZ. Så internet; bered dig på igen hyppigt at blive offer for mine narcissistiske udgydelser.

I dag har jeg ikke mindre end tre ting at belemre dig med: to vigtige iagttagelser og en beretning om en skræmmende opdagelse vedrørende mit fædrene ophav.

Iagttagelse 1:

Hvad siger det om gospel som genre at European Gospel Music Academy ligger i Sundby?

Iagttagelse 2:

Den er vist desværre ikke på nettet, men Politiken har i dag en rejsereportage fra Thailand. Underrubrikken starter med ordene "massage" og "børneaktiviteter". Er jeg den eneste, der synes det er uheldigt?

Og nu til en meget vigtig beretning. Den er lang, indviklet og skræmmende. Men bare rolig; den bliver dum til sidst.

Baggrund: Jeg er begyndt på journalistik-overbygningen på RUC. Der skulle vi for et pat uger siden lave lokalavis for den kommune Henrik Dahl så smukt kalder for "En parkerings- og påstigningsmulighed for dem, der kommer fra Københavns forstæder"; Høje-Taastrup.

Her nåede jeg blandt andet at stifte bekendtskab med Latter-Hanne fra Hedehusene, Guld-Grete, der i en alder af 77 stadig vinder VM-medaljer i senior-svømning, Preben Holby, der ikke vil køre sin veteranbil ned af Tåstrup Hovedgade på grund af løse brosten og en grotesk mængde andre spændende mennesker og begivenheder i Tåstrup og omegn.

Nå.

På første redaktionsmøde satte jeg mig straks i repekt ved at berette, at jeg jo to uger forinden af grunde, der slet ikke skal gengives på en blog hvor mine forældre læser med, var havnet en lørdag eftermiddag på Chimpansen i Tåstrup. Der var omgående R-E-S-P-E-C-T om min person. Jeg og en medstudernede, der hedder Janus, havde straks planer om reportager ala "Tirsdag på Chimpansen". De blev dog beklageligvis ikke til noget. Begejstringen blev ikke mindre da vi erfarede at Chimpansen i Tåstrup er officiel kamparena for Dansk Bodega-Dart.

Nå.

Alt dette skulle jo naturligvis berettes for min kære moder. Dog eksklusiv hvordan jeg havnede på Chimpansen i Tåstrup en lørdag eftermiddag.

Folk, der har fulgt med herinde længe vil vide at jeg dengang min blog var sjov, opdateret og velskrevet skrev en post der gik på min bekymring vedrørende hvilken musik jeg kan være produceret til. Denne bekymring gående på mit fædrene ophavs betydning for min fremtidige eksistens fik endnu en vitaminindsprøjtning, da min mor til min kom med følgende svar til min beretning om Tåstrups førende knejpe:

"Chimpansen i Tåstrup? Eksisterer den endnu? Hvor skægt. Det var jo der din far og jeg blev kærester!"

Oh nein.

torsdag, november 08, 2007

May I Waste Your Time Too?

Jeg er en af de mange, der er blevet suget ind i det tidsædende vorteks kaldet Facebook. Det er ganske forfærdeligt. Jeg sidder dagligt i timevis og venter med spænding på, om folk jeg ikke har snakket med i årevis, og højst sandsynlig aldrig kommer til at snakke med igen, accepterer min anmodning om et virtuelt venskab. Jeg bruger dagligt en uhørt mængde tid på at surfe rundt i Facebooks mange grupper, og morer mig kosteligt over hvad folk dog spilder tiden med.

Det var på sådan en surfertur jeg faldt over gruppen "SEAN CONNERY IS DESCARTES", som er det største attentat til dato på enhver hensigt jeg måtte have om at udnytte min tid på denne klode fornuftigt. Medlemmerne af denne gruppe, hvilke jeg med stolthed i stemmen nu kan sige blandt andre er mig, bruger tid på at sidde og finde look-a-likes mellem store historiske tænkere og nutidige kendisser. Deraf navnet:




En sådan en opfordring til en tour de force ud i spild af tid kunne jeg naturligvis ikke sidde overhørig. Så her er mit første bud.
Jeg kalder det:

"Helvede er andre mennesker... hvis de er negere!"


mandag, oktober 29, 2007

ZZZ

Om en halv time begynder min syv-timers skriftlige nyhedsskrivningseksamen. Perfekt timing eftersom jeg stadig mangler 16 timers søvn og 82 IQ-point for at komme mig over weekendens rusvejledertur.

Nu venter jeg blot på at det viser sig, at det oplæg vi skal skrive to nyheder ud fra, er det nye regelsæt for trebande-carambole. Og at de transkriberede telefoninterviews er med Holger Beck og Chewbacca.

tirsdag, oktober 02, 2007

God Start

Statsministeren holdt i dag, som traditionen foreskriver, sin tale ved åbningen af Folketinget. Den var, som traditionen foreskriver, præcis ligeså kedelig, indholdsløs og forudsigelig som et tilfældigt afsnit af Sex & the City.

Dog var der en smuk detalje, der fik mig til at bryde ud i hysteriske latterkramper.

Kameramanden havde i den grad læst op på hvem der står for hvad i folketinget. Der blev snakket uddannelse - der blev zoomet ind på Bertel Haarder. Der blev snakket soldater i Afghanistan - der blev zoomet ind på Søren Gade. Og så endelig: Der blev snakket psykisk syge...

... der blev zoomet ind på Søren Krarup og Jesper Langballe.

Og så påstår de at DR bedriver rød propaganda.

(Hvis man ser talen på DR's hjemmeside er det 40 min 30 sek inde.)