Titanic Go Home II

Efter veloverstået Roskilde-festival, hvor eneste ubehagelige indslag var det attentat min fulde tvillingebror forsøgte at lave på mit gode rygte, blev det tid til den årlige kanotur med de andre top-seriøse elitepadlesportsudøvere.

Turen gik denne gang til Danmarks svar på Nilen, Seinen og Niagara tilsammen - den brusende, vilde og utæmmelige Gudenå. Ikke en tur for novicer, drukkenbolte og andet rakkerpak, men for en samling toptrænede kanot-ekvilibrister som os? Piece of cake, surely.

Turen startede i fin stil. Ni Adonis-figurer med svulmende biceps ankom til breden af den frygtindgydende flod de over de næste fire dage skulle besejre. Humøret og selvtilliden var i top, men steg alligevel på imponerende vis yderligere i takt med at et par dåser grøn sportsvand blev indtaget. Tre kanoer - to af dem bundet sammen til en katamaran, så kaptajnen kunne indtage sin standsmæssige position i en klapstol på en europapalle i midten - blev læsset med oppakning, proviant (i fast såvel som flydende form), de ni toptændte, sportsvandsindtagende og sømandsvisekvædende padleeksperter og ikke mindst to kasser af den uundværlige tøris, der holder både den faste og flydende proviant i rette temperatur, og sat i vandet. I en rekordtid på tre timer fik de padlet sig frem til første basecamp fem kilometer nede af den oprørte og forræderiske flod.

Andreas - Naturen

1 - 0

Grundet den hårde første etape blev det en langtrukken affære at få indtaget nok restituerings-sportsvand, og det var derfor ikke de mest udhvilede kanohelte, der næste morgen fortsatte deres heroiske oddysé. En morgensportsvand senere var humøret dog igen højt, og jeg valgte frejdig, fornuftig og seriøs som jeg nu er, at kaste lidt med CO2 i fast form (tøris), mens jeg ytrede floromvundne klogheds-sætninger som "ta' dén, natur!" og "global opvarmning sker ikke af sig selv, hippier!"

Andreas - Naturen

2 - 0

Tilsyneladende tog den ellers så påståede milde og tilgivende moder natur det ilde op. I hvert fald sendte hun bølger, der fik tsunamien i Asien til at ligne småkrusninger på et fredfyldt gadekær, imod os da vi skulle krydse næste sø, og kanoen begyndte hurtigt at indtage en vandmængde svarende til hvad det samlede Folketing hælder ud af ørene på en sæson. Aldrig er der i verdenshistorien set så smuk og koordineret (læs: panisk og nytteløs) padlen. Ikke desto mindre havde den forræderiske flod ikke længe efter (og mindre end 24 timer inde i kanoturen) krævet et offer på en katamaran-kano, en pung (min), en telefon (min) og et sæt nøgler (mit).

Andreas < Naturen

Karma's a bitch.