Oh, The Injustice!
Alle disse ligegyldige klynkerier har efter min mening totalt overskygget den største uretfærdige forskelsbehandling verdenshistorien endnu har budt på. Nemlig den der går ud over mig! Wake up and see the injustice, comrads!
Tillad mig at præsentere skurken:
Uglen: En slem manipulator
Denne snu manipulator har følgende karakteristika:
- Den er vågen om natten.
- Den kan sige uh-uh.
- Den kan dreje hovedet i mærkelige retninger.
- Den kan gylpe.
På baggrund af disse udmærkede egenskaber har den fået prædikatet "klog".
Når jeg derimod kl. 6.30 lørdag morgen på Café Guldregn, efter at have været oppe hele natten og jagte flydende kost, kun er i stand til at udtale vokallyde, og ved hjælp af Excorsisten-lignende hovedbevægelser spreder en halvfordøjet dürümrulle ud i lokalet som en havesprinkler, så lur mig om ikke det er helt andre adjektiver, der bliver mig behæftet.
Jeg er ikke urimelig her. Alt jeg ønsker er lige anerkendelse for lige arbejde. Jeg forventer derfor en af følgende løsningsmodeller:
1. Enten skal uglen fortløbende fratages sin status som klog, og i stedet latterliggøres, socialt udstødes og tagges i pinlige billeder på Facebook med dertil hørende spydige kommentarer, eller:
2. Alle skal anerkende mig for min kløgt og snilde, når der efter umådeholdent indtag af Fernet Mensa kun kommer vokaler og gylp med museknogler ud af mit unaturligt roterende hoved.
Jeg forventer snarlig politisk afklaring på situationen.
Etiketter: fernet mensa, forskelsbehandling, ugler, uretfærdighed


2 kommentarer:
Den eneste rigtige løsningsmodel er nr. 1 baseret på James McCabe ekspert-observationer. For som han så korrekt konkluderer: "You (uglen) serve no purpose, I have a gun, and your feathers make a pretty neat hat."
Kilde: http://filebox.vt.edu/users/rturpyn/essay.htm
Jeg er en tilhænger af Colbert-synspunktet ang. ugler og bjørne: "No, I think bears are vicious, maurading, godless killing machines. I think owls are a waste of time."
Send en kommentar
Abonner på Kommentarer til indlægget [Atom]
Links til dette indlæg:
Opret et link
<< Startside