DiabolicPanda

En Knasende Sprød Nyhed

2010-08-03T18:05:00.004+02:00

Ifølge dagens forside på Ekstra Bladet kunne reddere, der kørte med en mand, der var inficeret af kødædende bakterier "høre de kødædende bakterier knase". En ubehagelig historie, der heldigvis endte godt for manden.

Ordvalget på forsiden giver mig dog anledning til et par overvejelser.

For det første: Hvis mandens kød kunne knases, vil jeg umiddelbart mene, at hans og reddernes største bekymring burde være en fremskreden hypotermia og/eller dehydrering. Eller et voldsomt overforbrug af kalktabletter.

For det andet: Nuvel, lad os nu sige, at der er tale om en mand med en kropstemperatur på 4 Kelvin og et skamløst misbrug af kalktabletter og Always Ultra. I så fald mener jeg, at Ekstra Bladet her overser lidt af et scoop.

Så er der nemlig tale om en hidtil ukendt voldsomt avanceret bakterie, der tilsyneladende er udstyret med små bakteriekæber med små bakterietænder. Skræmmende tanke, og i så fald noget jeg mener, Ekstra Bladet burde beskæftige sig med.

Men nu besidder biologiens verden jo ikke voldsomt meget presse-sexappeal, så tilbage er der blot at håbe, at den i forvejen stærkt avancerede bakterie udvikler sig til et stadie, hvor en af dem ikke kan gøre rede for, om dens bakteriesamlever opholder sig mest i abdomen- eller thoraxregionen, og der derfor opstår tvivl om, hvor denne skal betale bakterieskat.

Så kan det være, at de ellers i forvejen, synes jeg, sensationelle skabninger får den pressedækning, de fortjener.

Tak, Liguster

2010-04-30T05:44:00.004+02:00

Jeg har aldrig været en fan af ligusterhække. Min modvilje stammer muligvis fra en tid som ungarbejder i havecenteret i Bilka i Hundige. Uden at gå i detaljer, kan jeg afsløre, at der tilsyneladende findes flere dumme spørgsmål om hækplantesorter, end der findes politikere i dette land, der vil sælge deres sjæl for et genvalg.

Men jøsses, hvor er jeg glad for, at der findes ligusterhække, når en blegfed idiot beslutter sig for, at tage hørebøfferne med den lange ledning på, og danse rundt med ekvilibristisk luftguitar i boxershorts og med en kop kaffe i hånden på terrassen, der hvis ikke det var for benævnte bevoksning ville ligge i frit udsyn til Peter Bangs Vej, til denne her.

Tak, ligusterhæk.

Er De Derinde Sammen!? Hvad Laver De!?

2010-03-12T18:12:00.002+01:00

One Missed Call...

2009-10-08T18:06:00.002+02:00

Kender I det der telefonopkald, man ikke fik besvaret, men som man inderligt ønsker man gjorde?

Det missede opkald der resten af dine dage vil hjemsøge dig og fylde dig med fortrydelse, bitterhed og sjæl-ætsende ærgrelse?

Det gør jeg.

Det Har Andreas Lært I Praktik Vol. 1

2009-09-22T16:36:00.004+02:00

Jeg er i øjeblikket i 14-dages praktik på Frederiksborg Amts Avis. Det lærer man meget af. For eksempel:

Det spreder glæde på en redaktion når man åbner sin computer ved siden af en kollega, der laver telefoninterview med politker, og computeren straks fortsætter hvor den slap sidst den var åben: På ca. 673 dB midt i en Red Warszawa-sang.

"HUSK AT DRIKKE VAND ELLERS DØR I!"

Roskilde-Samtaler vol II

2009-08-15T21:50:00.003+02:00

Så var der den der Roskilde Festival. Den var sjov. På den spillede Coldplay. Umiddelbart inden de gjorde det var jeg oppe og købe ind til en lille madpakke til koncerten. Det udspillede sig således:

Mand i bod: "Hva' sku' det være?"

Andreas: "En flaske Bacardi, 1½ liter lemon og en Cocio, tak."

Mand i bod: "Så gerne. Jeg ryster lige din Cocio."

På nuværende tidspunkt i samtalen synes jeg han er flink. Jeg tror ligeledes at han, på trods af min interessante Roskilde-odeur, finder mig ganske tilforladelig. Og så:

Andreas: "Yeah. Shake it like a polaroid picture!"

Mand i bod: "Faktisk må man ikke ryste et polaroid-billede. Så ødelægger man kemikalierne i det."

På nuværende tidspunkt slår han mig som en spændende mand med mange interessante oplysninger. Oplysninger min journalistiske uddannelse dog tvinger mig til at udfordre!

Andreas: "Det siger Outkast ellers!"

Mand i bod: "Det tror jeg nok jeg ved mere om end Outkast."

Aha! Han er altså ægte ekspert! Hvordan redder man så i land at man netop har betvivlet hans orakel-lignende viden udi polariod-fotografiets magiske verden? Mit bud lød således:

Andreas: "De er jo også negere..."

Mand i bod: "... her er din Cocio."

På nuværende tidspunkt minder han mig af en eller anden grund om James Sampson:

Hvad han synes om mig vil jeg undlade at gætte på.

(Hvis nogen skulle have glemt det var Se&Hør-forsiden med James Sampson affødt af et af de største øjeblikke i dansk tv-historie.)

Fest Med Morten

2009-06-20T10:12:00.004+02:00

Min sidste post havde, grundet dens snart et år gamle indhold, ganske lidt nyhedsværdi. Nu er det med nyhedsværdi som det er med dykning. Stiger man for hurtigt op risikerer man hjerneskader. Det er derfor man får det mærkeligt i hovedet af at gå direkte fra at læse Ekstra Bladet til at læse avis. Det tilrådes derfor at man læser et Anders And-blad, en Netto-reklame eller varedeklarationen på en dåse tun først.

Jeg vil naturligvis ikke udsætte Dem, kære læser, for fare, så derfor stiger vi langsomt i nyhedsværdi-graderne.

Torsdag d. 4. juni faldt jeg således over denne herlige placering af en Morten Messerschmidt-annonce, som jeg nu - på sikker afstand af begivenheden - gerne vil dele med Dem:

DiabolicPanda - nu med nyhedsværdi > Anni Fønsby.

Roskilde-Abstinenser

2009-06-12T23:17:00.006+02:00

Hov.

Så sad man lige pludselig en torsdag eftermiddag og kiggede ud på et regnvejr så trøstesløst, at det får selv lobotomiofre til at poppe Prozac, og fik mentale billeder af rendyrket livsglæde.

Opdagede lige pludselig at hele kroppen higer efter at indtage lunken pap-hvidvin og affaldskøds-burgere under hygiejniske forhold, der ikke engang ville kunne tilrane sig en "død af dysenteri"-smiley.

Kort sagt: Efter veloverstået eksamen bragede de Roskilde Festival-abstinenser, der har levet en undertrykt tilværelse i mit baghoved siden juli 2008 igennem til behovscenteret i hjernen, og fik på rekordtid fortrængt vidensambitioner og karakterræs og den slags pjat.

For jävlan, jeg glæder mig.

Samtidig meldte sig tågede tanker om at jeg vist nok sidste år ud over at drikke mig fuld på festivallen, blev belønnet med et armbånd for at nedskrible forvrøvlede erindringer om at være fuld, på en blog, der i øjeblikket afvikles. Da denne blog ud over at fungere som kommunikationsredskab fra Mig til pøblen også fungerer som en digital hukommelse og opbevaringsmekanisme for skriblerier for undertegnede, vil jeg hermed skamløst copypaste de bevaringsværdige indlæg fra benævnte blog herunder.

Nyhedsværdi = 0.
Underholdningsværdi (forhåbentlig) > uhelbredelig skridtsvamp.

-----------------------------------------------------

12/06/08 kl. 22:49

Godaften, og tak fordi jeg måtte komme ind i Deres stue

Hej

Så er det vist min tur til at bukke, løfte på hatten og sige pænt daws.

Mit navn er Andreas, og jeg vil ligeledes i en ikke nærmere defineret fremtid smøre vrøvlerier på denne cybervæg.

Med det ude af verden, kunne jeg godt tænke mig at stille Dem et spørgsmål:

Hvordan har De det?

Tillad mig at gætte:

Længes De efter at vågne kl 7 om morgenen efter to timers søvn ved at Deres telt har samme temperatur som sædet under Naser Khaders spindoktor, hoste et par kager af urinstøv op, åbne en Harboe guld, De er nød til at holde på med asbesthandsker, indtage en morgenmad bestående af den dåse makrel i tomat De åbnede i går formiddag men var for fuld til at spise, og som nu indeholder flere dødelige bakterier end statens seruminstitut, og vide at dette er så godt som livet kan blive?

Længes De alternativt efter at vågne kl 7 om morgenen ved larmen fra at en gammel mand ved navn Noah er i gang med at bygge et stort skib i nabolejren, fordi der de seneste fire døgn har stået en massiv vandsøjle op fra dyrskuepladsen i Roskilde, åbne en af de dåseøl, der flyder rundt i vandoverfladen ved siden af Deres luftmadras, fange en af de ørreder, der svømmer forbi øjenhøjde og inhalere den som morgenmad, og vide at dette er så godt som livet kan blive?

I så fald lider De af Roskilde-abstinenser. Og i så fald er det you and me both, chump/chumpette.

Hvad end De gør, så prøv IKKE at tage en kold tyrker. Kast i stedet et længselsfuldt blik på billetten, der naturligvis allerede har ligget klar på reolen i månedsvis, smid CD’en med musikken fra yndlingskoncerten fra Roskilde på, læg Dem med lukkede øjne på sofaen og visualisér Dem selv spisende en ”papbrød, affaldskødsbøf, coleslaw og fars nylon-dressing”-burger i mudder til knæene mens solen langsomt synker ned bag Orange scene. Kan De mærke det? Godt. Hold that thought.

Og følg så ellers med herinde hvor jeg og mine medbloggere frem til 29/6, og temmelig sikkert også efter, vil afhjælpe vores egne Roskilde-abstinenser, og med lidt held måske også nogle af Deres, ved at udspy vrøvlerier om Roskilde Festival – forgangne som kommende -, urinstøv, drunken stupor, koncertoplevelser for livet og og og…

Stay tuned.

--------------------------------------------------------

20/06/08 kl. 16:39

Fragmenter af festivalsamtaler

Roskilde Festival er generelt ikke et sted, der vækker frygtsomme tilstande i min krop. Det skulle da lige være frygten for at løbe tør for øl, at yndlingsbandet aflyser eller at gå i et af de der svenskerhuller, som personager med begavelse under middeltemperatur på Saturn synes det er så evigt morsomt at grave. Men er promillerne stabile, musikken spillende og min status som vertikal ikke ufrivilligt udfordret af andet end førnævnte promiller, da er jeg helt igennem glad og tilfreds som en Georg Metz eller Søren Krarup i omvendtland.

Der er dog én ting, der fra tid til anden kan udfordre mit lalleglade ”it’s aaaaaaall gooooooood”-syn på denne lille dejlighedsoase midt i en stor styg verden. I kender det godt. Man kommer gående mod to eller flere personer, der efter alt at dømme er optaget med at konversere med hverandre. I det man passerer, hører man et mildest talt foruroligende brudstykke af en samtale, der sikkert giver utrolig god mening i sin helhed, men som nu bare er… ja, bekymrende.

Det sker naturligvis også fra tid til anden ude i den virkelige verden, men det er ligesom om, at på Roskilde er brudstykkerne lige den tand mere sære, og min fantasi væsentlig mere aktiv i forhold til at rekonstruere den del af samtalen jeg blev snydt for. Begge disse forhold har muligvis noget med førnævnte promiller at gøre.

Her er frit efter hukommelsen nogle af de mest bekymrende ting jeg hørte på Roskilde 2007, og den kontekst de helt utvivlsomt blev hevet ud af.

1: ”… så ifølge det kategoriske imperativ var jeg nødt til at tage den på…”

Kontekst:

Dame: ”Det var da også edderdumt af dig at tage den på, når du nu ved du er allergisk.”

Mand: ”Ja, men hvis jeg havde lavet en heldragt af kørvel, og tilbød den til nogen, ville jeg blive ked af det hvis de sagde nej. Så ifølge det kategoriske imperativ var jeg nødt til at tage den på…”

2: ”… men jeg er ligeglad; ser jeg græsk, så humper jeg…”

Kontekst:

Fyr 1: ”Du, Magnus. Jeg er altså ikke sikker på det er socialt accepteret at dyppe sine forplantningsorganer i andres tzatziki.”

Fyr 2: ”Det har du muligvis ret i, Pelle, men jeg er ligeglad; ser jeg græsk, så humper jeg det s’gu’.”

Jeg kan naturligvis også have hørt forkert, og de to fyre blot høflighedskonverseret om den enes specielle allergiske reaktion, der medførte gangbesvær i nærheden af græskar.

Og den værste:

3: ”Ja, selvfølgelig.”

Kontekst:

Pige 1: ”Du, Myrna, hvis nu der var et parti, der stillede op til Folketinget med det eneste punkt på programmet, at der skulle sættes 87.000.000.000,- af til at alle mariehøns skulle lære rumænsk, ville du så stemme på dem?”

Pige 2: ”Ja, selvfølgelig.”

Prøv det selv i år. Lyt, opfang og genskab, og brug gerne kommentarsporet herunder til at delagtiggøre os andre i dine opdagelser.

Men pas på.

Man finder pludselig ud af at ens med-festivalgængere ikke er heeeelt raske…

-----------------------------------------------------

05/07/08 kl. 18:30

Nudistisk Ekvilibrisme

Er der nogen bedre måde at pleje en rigtig grum omgang tømmermænd på end at tænde for fjerneren og glane en god gang ligegyldig Formel 1? Forstå mig ret; jeg ved jo godt, at vi snakker om seriøse sportsmænd, der fortjener hver en øre af deres hårdtjente millioner af kroner, men at ligge og spise burger og drikke cola mens man ser biler drøne afsted med 300 km/t, men samtidig vide at hvis man tager sig en morfar på en time, er det ikke just overmåde svært at finde tilbage i handlingen, er nu et hit i min dagen derpå-verden.

Men nu er det her jo Roskilde. Og Roskilde er anderledes. Her er bilerne organiske og ganske som gud har skabt dem. Og man skal være vaks ved havelågen for at følge med i den hæsblæsende action. Jeg snakker naturligvis om det sagnomspundne årlige nøgenløb, der i dag gjorde det ud for min tømmermændsunderholdning. Og hvilken underholdning!

Jeg nåede godt nok ikke at fange så meget af løbsforløbet, for jeg var dybt optaget i en saglig diskussion med min sidemand om de centrifugalkraftlige gevinster ved at gå ind i et sving med dilleren i en bestemt vinkel, men jeg nåede da at opfange at der var tale om lidt af et løb. Som oven i købet også fik en anden vinder end legenden Magnus, der ellers har kunne løfte det nudistiske løbs-trofæ de sidste fire år i træk.

----------------------------------

07/07/08 kl. 17:58

“Jeg er lige ved den hvide havepavillon og det sølvgrå iglotelt”

Jordens overfladeareal er i alt 510.000.000 km2. Ca to af disse udgøres af en logistisk udørk af en mark kaldet Dyrskuepladsen lidt væk fra en middelstor provinsby i et ganske lille land. To ud af 510.000.000 svarer til 0,00000039%. Alligevel formår 80.000 mennesker fra hele verden, der ikke har andet til fælles end at de er verdens smukkeste mennesker (efter en uge på føromtalte mark dog oftest smukkest i en ikke-fysisk/æstetisk/aromatisk forstand), hvert år at ramme denne diminutive lokation. 80.000 ud af Jordens befolkning på 6.700.000.000 er 0,00119%. På makroniveau fungerer festivallens “lad os finde hinanden”-kommunikation altså aldeles fremragende. Endda ganske non-verbalt.

På mikroniveau forholder det sig ifølge mine empiriske undersøgelser over ni Roskilde Festivaller dog anderledes. Når to af disse 80.000 mennesker for eksempel skal forsøge at lokalisere hinanden inden for førnævnte to km2, så ender det altid med at afstande og forholdsord bliver meget relative - “lige bag ved” et specifikt flag ved Orange Scene kan ifølge mine erfaringer dække over et område på ca. 126 m2 -, og en egentlig kommunikation fuldstændig utænkelig.

Har du foreksempel nogensinde hørt (eller evt ligefrem ført) denne halvdel af en samtale?:

“Hey”

“Lige bag ved højre lydtårn”

“Højre lydtårn”

“Højre hvis man kigger op imod scenen”

“Ja, rød trøje lige bag højre lydtårn”

“Nej, dem der står helt fremme ved sce… hallo? hallo?”

Signalet er røget.

Ny opringning.

“Hallo? Ja, dem fremme ved scenen”

“Orange Scene, s’gu da!”

Og så fremdeles.

Ifølge mine udregninger udgør to mennesker ud af 80.000 0,0025%, og de burde være i stand til at finde hinanden hvis de ramte de samme 10 m2, hvilket udgør 0,0005% af festivallens areal. Og de har som regel mobilverbal kommunikation til hjælp.

Jeg forstår det ikke.

-------------------------------

08/07/08 kl. 22:57

It Wasn’t Me

Efter at have talt med en del af mine medfestivalgængere lader det til at jeg må rette en ret udbredt misforståelse.

Ser I; jeg er født som tvilling. Og min tvillingebror og jeg ligner hinanden noget så meget. Eneste forskel er, at jeg er blevet en fornuftig ung mand, der går tidligt i seng, ikke drikker alkohol og går passioneret op i kinaskak og den slags sunde fritidsinteresser. Min bror derimod har en forfærdelig personlighed. Han er højlydt, plat, latrinær og gør generelt uovervejede ting. Det skal dog siges at det ikke er hans skyld alene. Han er faldet i det man kalder dårligt selskab. Især hænger han meget ud med Jim og Jack.

Skidte fyre. Smid deres gode ven Pepsi Max ind i ligningen og det går helt galt.

Mine forældre skal dælme ikke beskyldes for at være opfindsomme. Således har de døbt os noget så uoriginalt som Ædru-Andreas, mig, og Fulde-Andreas, ham.

Så lad os få på plads én gang for alle: Har du set en maksimalt halvsnaldret fyr gå i seng kl 22, da han skulle være frisk næste morgen til en ny lang dag med musik, seriøse indlæg på denne blog og indtag af biodynamiske grøntsager, så har du set mig, Ædru-Andreas.

Har du derimod set en fyr med Hetfield-skæg og skimaske forme ballondyr af sine forplantningsorganer, sparke nøgenhøjdere eller uden antydning af ironi i stemmen råbe upassende højt op om at ”fair trade-advarselsmærkaten på papvinen er alt for lille”, da har du mødt Fulde-Andreas.

Forfærdeligt menneske.

Et par skidte knægte

-----------------------------------------

Vi ses på Dyrskuepladsen. Jeg giver en kop pilsnade.

Send Mere Situationsfornemmelse

2009-05-16T00:07:00.007+02:00

Jeg skal aflevere projekt på onsdag, hvilket har affødt at jeg netop nu mens fredag bliver til lørdag, sidder med næsen dybt begravet i bøger for at stimulere hjerneceller, der ellers skriger efter at blive druknet i Fernet Mensa - normal praksis på dette tidspunkt. Det har også affødt at jeg bruger ord som affødt i en tekst, der ellers burde være karakteriseret af underholdende og dynamisk sprogbrug.

Nå men. Som enhver studerende ved, har man i tider som disse svært brug for overspringshandlinger, ud i hvilke jeg heldigvis langt fra er novice. Nu har ham der Frede.dk, der engang var overspringshandling #1, så via Facebook, overspringshandling #2, givet mig en ny overspringshandling #1.

Den hedder www.textsfromlastnight.com, og har kostet mig ganske lang tid i lårklaskningsland. Konceptet er lidt á la bash.org (overspringshandling #3), og går i al sin enkelthed ud på at dele de der sms'er, der i forvejen kun blev delt med nogensomhelst på grund af alkoholinduceret konsekvensvurderingsreduktion, med et ENDNU større publikum på det der world wide webs.

Tjek det ud. Det er sjov.

Nå men. Det fik mig til (overspringshandling #4) at tænke lidt over min egen historie på området. Jeg kender således kun alt for godt til situationen at vågne i en tilstand hvor det eneste, der overdøver følelsen af at have Alex Nyborg Madsen inde i hovedet og smagen af at have Jette Gottlieb i munden, er ønsket om at de snart opfinder den #&%*¤$ alkolås til mobiltelefoner sekundært blogs.

Umiddelbart nåede jeg frem til at min top 3 ser nogenlunde således ud (overspringshandling #5):

1) (Har været behandlet her på bloggen før. Gode gamle genbrug.)

Sendt kl. ca. 9 søndag morgen.
Modtager: Adskillige.

De sidste otte timer af mit liv kunne passende få en af de to følgende overskrifter: "Because I fucking felt like it - en manifestation af min autonomi i et autoritært samfund" eller "Lad være med at drikke dig fuld i en by hvorfra der sejler færger." Hvorom alting er, så er jeg efter fugtig bytur i Køge netop hoppet på færgen til Bornholm. Nogen der skal ha' noget med?

2)

Sendt kl. ca. 4 om morgenen.
Modtager: Min mor.

HHHHRRRMMM MMMHHHRR MMMMNNNHHRRRRR HHHHHMMMMMMRRRRNNN...

Hmm.. Jeg spår ikke umiddelbart sms-stønneri en større fremtid.

3)

Sendt kl. ca. 15 om eftermiddagen.
Modtager: Adskillige.

Jeg sidder netop nu i en politiefterlyst handicapbus, kørende på en motorvej på Lolland og drikker femdobbelte Jägermeister-sjusser. Compare your life to mine and weep!

Hvordan ser din top-3 ud?

Man Ved Man Går På RUC når...

2009-03-26T00:58:00.005+01:00

... et par søgninger i universitetsbibliotekets database giver følgende resultater:

(I alt 46)

In The Beginning There Was Hans

2008-11-03T03:24:00.002+01:00

Livets store spørgsmål dukker op på de mærkeligste tidspunkter. For eksempel mente min 5-årige lillesøster i dag til frokost, et sted mellem dybstegte rejer og pekingand, at det var på rette tid at få opklaret hvordan det nu forholder sig med skabelsen og det der. Spørgsmålet blev rettet mod to kloge hoveder, der altid har svar på rede hånd. Dog ikke altid det samme, skulle det snart vise sig:

Min lillesøster: "Hvad var egentlig det første levende, der var på jorden?"

Hendes far: "Encellede amøber."

Hendes storebror: "Hans Gammeltoft Hansen."

Jeg glæder mig til hun skal have lektiehjælp.

Oh, The Injustice!

2008-10-10T11:53:00.008+02:00

Det er på mode i Danmark, at føle sig uretfærdigt behandlet i forhold til nogle andre. Indvandrere føler sig diskriminerede. Danskere føler sig omvendt diskriminerede. Kvinder føler sig kønsdiskriminerede i universitetsverden. Mænd er utilfredse med at kvinderne skal have positiv diskriminering i universitetsverden. Kvinder vil have ligeløn, und so weiter, und so weiter...

Alle disse ligegyldige klynkerier har efter min mening totalt overskygget den største uretfærdige forskelsbehandling verdenshistorien endnu har budt på. Nemlig den der går ud over mig! Wake up and see the injustice, comrads!

Tillad mig at præsentere skurken:

Uglen: En slem manipulator

Denne snu manipulator har følgende karakteristika:

Den er vågen om natten.
Den kan sige uh-uh.
Den kan dreje hovedet i mærkelige retninger.
Den kan gylpe.

På baggrund af disse udmærkede egenskaber har den fået prædikatet "klog".

Når jeg derimod kl. 6.30 lørdag morgen på Café Guldregn, efter at have været oppe hele natten og jagte flydende kost, kun er i stand til at udtale vokallyde, og ved hjælp af Excorsisten-lignende hovedbevægelser spreder en halvfordøjet dürümrulle ud i lokalet som en havesprinkler, så lur mig om ikke det er helt andre adjektiver, der bliver mig behæftet.

Jeg er ikke urimelig her. Alt jeg ønsker er lige anerkendelse for lige arbejde. Jeg forventer derfor en af følgende løsningsmodeller:

1. Enten skal uglen fortløbende fratages sin status som klog, og i stedet latterliggøres, socialt udstødes og tagges i pinlige billeder på Facebook med dertil hørende spydige kommentarer, eller:

2. Alle skal anerkende mig for min kløgt og snilde, når der efter umådeholdent indtag af Fernet Mensa kun kommer vokaler og gylp med museknogler ud af mit unaturligt roterende hoved.

Jeg forventer snarlig politisk afklaring på situationen.

Titanic Go Home II

2008-08-01T11:20:00.003+02:00

Efter veloverstået Roskilde-festival, hvor eneste ubehagelige indslag var det attentat min fulde tvillingebror forsøgte at lave på mit gode rygte, blev det tid til den årlige kanotur med de andre top-seriøse elitepadlesportsudøvere.

Turen gik denne gang til Danmarks svar på Nilen, Seinen og Niagara tilsammen - den brusende, vilde og utæmmelige Gudenå. Ikke en tur for novicer, drukkenbolte og andet rakkerpak, men for en samling toptrænede kanot-ekvilibrister som os? Piece of cake, surely.

Turen startede i fin stil. Ni Adonis-figurer med svulmende biceps ankom til breden af den frygtindgydende flod de over de næste fire dage skulle besejre. Humøret og selvtilliden var i top, men steg alligevel på imponerende vis yderligere i takt med at et par dåser grøn sportsvand blev indtaget. Tre kanoer - to af dem bundet sammen til en katamaran, så kaptajnen kunne indtage sin standsmæssige position i en klapstol på en europapalle i midten - blev læsset med oppakning, proviant (i fast såvel som flydende form), de ni toptændte, sportsvandsindtagende og sømandsvisekvædende padleeksperter og ikke mindst to kasser af den uundværlige tøris, der holder både den faste og flydende proviant i rette temperatur, og sat i vandet. I en rekordtid på tre timer fik de padlet sig frem til første basecamp fem kilometer nede af den oprørte og forræderiske flod.

Andreas - Naturen

1 - 0

Grundet den hårde første etape blev det en langtrukken affære at få indtaget nok restituerings-sportsvand, og det var derfor ikke de mest udhvilede kanohelte, der næste morgen fortsatte deres heroiske oddysé. En morgensportsvand senere var humøret dog igen højt, og jeg valgte frejdig, fornuftig og seriøs som jeg nu er, at kaste lidt med CO2 i fast form (tøris), mens jeg ytrede floromvundne klogheds-sætninger som "ta' dén, natur!" og "global opvarmning sker ikke af sig selv, hippier!"

Andreas - Naturen

2 - 0

Tilsyneladende tog den ellers så påståede milde og tilgivende moder natur det ilde op. I hvert fald sendte hun bølger, der fik tsunamien i Asien til at ligne småkrusninger på et fredfyldt gadekær, imod os da vi skulle krydse næste sø, og kanoen begyndte hurtigt at indtage en vandmængde svarende til hvad det samlede Folketing hælder ud af ørene på en sæson. Aldrig er der i verdenshistorien set så smuk og koordineret (læs: panisk og nytteløs) padlen. Ikke desto mindre havde den forræderiske flod ikke længe efter (og mindre end 24 timer inde i kanoturen) krævet et offer på en katamaran-kano, en pung (min), en telefon (min) og et sæt nøgler (mit).

Andreas < Naturen

Karma's a bitch.

And By The Way...

2008-06-20T16:48:00.002+02:00

De næste par uger foregår det nok lidt mere herovre.

Så!

2008-06-18T21:54:00.004+02:00

Nu må det være nok!

Alt for længe har denne engang så aktive blog ført et hensygnende liv på bunden af diverse RSS-lister! Men ikke mere siger jeg dig! Det er på tide der kommer nye boller på suppen, skeen bliver taget i den anden hånd, dværgen kravler ned fra det højeste frugttræ og hvad man nu ellers siger!

Der er hermed trukket en streg i sandet. Der er ryddet op i de tidligere indlæg, der er kommet helt nye farver på og ikke mindst vil der fra nu af blive opdateret regelmæssigt. Ama'r og halshug.

Lige nu har jeg dog ikke noget at sige.

Alt i alt kan denne post vel glimrende opsummeres med et citat fra bash.org:

VenuSparkle85 (4:00:37 PM): hey
Nobdepot (4:00:39 PM): hey
VenuSparkle85 (4:00:41 PM): brb
Nobdepot (4:00:54 PM): wtf??? you messaged me just to say that?

Titanic Go Home

2007-12-16T23:01:00.000+01:00

Jeg arbejder i øjeblikket intensivt et bachelorprojekt om new journalism, der efter planen skal ligge færdigt d. 2/1. På nuværende tidspunkt ser det efter et opponentgruppe-seminar i torsdags cirka lige så lovende ud som Jørgen Poulsens politiske karriere. Derfor var forhåbningerne store til vejledermøde i fredags.

Der sad vi så, fem håbefulde journaliststuderende, og ventede på at vores vejleder skulle åbne for sluserne og øse ud af de orakelord, der var nødvendige for at vi kunne foretage en redningsmanøvre for et projekt, der var så nødstedt, at man nærmest kunne fornemme nødraketterne stige op fra de blanke sider. Heldigvis formåede vores vejleder i løbet af mødet på én sætning at genoprette min tro på, at vi under hendes kyndige vejledning, der tilsyneladende bunder i en nærmest uhyggelig viden om emnet new journalism, hurtigt skal få lortet på ret køl:

”Har I læst noget af ham der Harold S. Thompson?”

(Jeg skal undlade at beskrive mine reaktioner nærmere, men blot nævne, at den følgende alkoholinducerede virkelighedsflugt af biedermeier'ske dimensioner jeg kastede mig ud i i den efterfølgende fredagsbar, endte med, at jeg vågnede i en badering på RUC klokken 10 lørdag morgen.)

Back In Action

2007-12-01T13:10:00.000+01:00

Nøj, hvor har der været stille herinde længe. Det hænger sammen med det paradoksale faktum, at jeg siden sidst har haft meget travlt, samtidig med at der ikke har været en skid at fortælle om.

Det og så at min overbo har sat kode på sit trådløse internet. Nærrigrøv.

Men nu skal det være slut, skal det! Min egen internetadgang ankommer i løbet af et par dage, og der er rent faktisk begyndt at ske ting, der gør mit liv minimalt mere interessant end et gennemsnitligt afsnit af 2900 hApPyneZZ. Så internet; bered dig på igen hyppigt at blive offer for mine narcissistiske udgydelser.

I dag har jeg ikke mindre end tre ting at belemre dig med: to vigtige iagttagelser og en beretning om en skræmmende opdagelse vedrørende mit fædrene ophav.

Iagttagelse 1:

Hvad siger det om gospel som genre at European Gospel Music Academy ligger i Sundby?

Iagttagelse 2:

Den er vist desværre ikke på nettet, men Politiken har i dag en rejsereportage fra Thailand. Underrubrikken starter med ordene "massage" og "børneaktiviteter". Er jeg den eneste, der synes det er uheldigt?

Og nu til en meget vigtig beretning. Den er lang, indviklet og skræmmende. Men bare rolig; den bliver dum til sidst.

Baggrund: Jeg er begyndt på journalistik-overbygningen på RUC. Der skulle vi for et pat uger siden lave lokalavis for den kommune Henrik Dahl så smukt kalder for "En parkerings- og påstigningsmulighed for dem, der kommer fra Københavns forstæder"; Høje-Taastrup.

Her nåede jeg blandt andet at stifte bekendtskab med Latter-Hanne fra Hedehusene, Guld-Grete, der i en alder af 77 stadig vinder VM-medaljer i senior-svømning, Preben Holby, der ikke vil køre sin veteranbil ned af Tåstrup Hovedgade på grund af løse brosten og en grotesk mængde andre spændende mennesker og begivenheder i Tåstrup og omegn.

Nå.

På første redaktionsmøde satte jeg mig straks i repekt ved at berette, at jeg jo to uger forinden af grunde, der slet ikke skal gengives på en blog hvor mine forældre læser med, var havnet en lørdag eftermiddag på Chimpansen i Tåstrup. Der var omgående R-E-S-P-E-C-T om min person. Jeg og en medstudernede, der hedder Janus, havde straks planer om reportager ala "Tirsdag på Chimpansen". De blev dog beklageligvis ikke til noget. Begejstringen blev ikke mindre da vi erfarede at Chimpansen i Tåstrup er officiel kamparena for Dansk Bodega-Dart.

Nå.

Alt dette skulle jo naturligvis berettes for min kære moder. Dog eksklusiv hvordan jeg havnede på Chimpansen i Tåstrup en lørdag eftermiddag.

Folk, der har fulgt med herinde længe vil vide at jeg dengang min blog var sjov, opdateret og velskrevet skrev en post der gik på min bekymring vedrørende hvilken musik jeg kan være produceret til. Denne bekymring gående på mit fædrene ophavs betydning for min fremtidige eksistens fik endnu en vitaminindsprøjtning, da min mor til min kom med følgende svar til min beretning om Tåstrups førende knejpe:

"Chimpansen i Tåstrup? Eksisterer den endnu? Hvor skægt. Det var jo der din far og jeg blev kærester!"

Oh nein.

May I Waste Your Time Too?

2007-11-08T20:13:00.000+01:00

Jeg er en af de mange, der er blevet suget ind i det tidsædende vorteks kaldet Facebook. Det er ganske forfærdeligt. Jeg sidder dagligt i timevis og venter med spænding på, om folk jeg ikke har snakket med i årevis, og højst sandsynlig aldrig kommer til at snakke med igen, accepterer min anmodning om et virtuelt venskab. Jeg bruger dagligt en uhørt mængde tid på at surfe rundt i Facebooks mange grupper, og morer mig kosteligt over hvad folk dog spilder tiden med.

Det var på sådan en surfertur jeg faldt over gruppen "SEAN CONNERY IS DESCARTES", som er det største attentat til dato på enhver hensigt jeg måtte have om at udnytte min tid på denne klode fornuftigt. Medlemmerne af denne gruppe, hvilke jeg med stolthed i stemmen nu kan sige blandt andre er mig, bruger tid på at sidde og finde look-a-likes mellem store historiske tænkere og nutidige kendisser. Deraf navnet:

En sådan en opfordring til en tour de force ud i spild af tid kunne jeg naturligvis ikke sidde overhørig. Så her er mit første bud.
Jeg kalder det:

"Helvede er andre mennesker... hvis de er negere!"

ZZZ

2007-10-29T09:22:00.000+01:00

Om en halv time begynder min syv-timers skriftlige nyhedsskrivningseksamen. Perfekt timing eftersom jeg stadig mangler 16 timers søvn og 82 IQ-point for at komme mig over weekendens rusvejledertur.

Nu venter jeg blot på at det viser sig, at det oplæg vi skal skrive to nyheder ud fra, er det nye regelsæt for trebande-carambole. Og at de transkriberede telefoninterviews er med Holger Beck og Chewbacca.

God Start

2007-10-02T22:47:00.000+02:00

Statsministeren holdt i dag, som traditionen foreskriver, sin tale ved åbningen af Folketinget. Den var, som traditionen foreskriver, præcis ligeså kedelig, indholdsløs og forudsigelig som et tilfældigt afsnit af Sex & the City.

Dog var der en smuk detalje, der fik mig til at bryde ud i hysteriske latterkramper.

Kameramanden havde i den grad læst op på hvem der står for hvad i folketinget. Der blev snakket uddannelse - der blev zoomet ind på Bertel Haarder. Der blev snakket soldater i Afghanistan - der blev zoomet ind på Søren Gade. Og så endelig: Der blev snakket psykisk syge...

... der blev zoomet ind på Søren Krarup og Jesper Langballe.

Og så påstår de at DR bedriver rød propaganda.

(Hvis man ser talen på DR's hjemmeside er det 40 min 30 sek inde.)

2007-06-10T17:58:00.000+02:00

Jeg har et stærkt ambivalent forhold til ordsprog. På den ene side er de som regel det værste lommefilosofiske bræk, men på den anden side har de et vist potentiale i forhold til en af mine absolutte yndlingsbeskæftigelser - ordkløveri. Og så har det altså en vis charme, at spide essensen af en given samtale med et "jaaah, man skal jo ikke gå over åen efter vand" mens man stryger sig eftertænksomt over sit fiktive skæg.

Jeg er netop nu ved at pakke mit habbengut i forbindelse med endnu en flytning, og er i den forbindelse faldet over bogen "Alverdens ordsprog", som jeg vist nok erhvervede mig på et loppemarked som ung knøs. Ved en hurtig gennembladning faldt jeg over følgende perle:

"Det er ingen sag for en vis mand at give gode råd om at kaste en stor kæp op i et frugttræ"

- Gammelt russisk ordsprog.

Jeg udlover hermed en idolplakat med Milli Vanilli til den første, der helt casual formår at flette disse sande ord ind i en samtale. Helst en om botanik, naturligvis.

Every Year, Grass?!

2007-06-07T22:59:00.001+02:00

Jeg ved ikke hvad der er værst ved det årlige græspollenhelvede.

Det generelle ubehag eller påmindelsen om at der findes vegetation, der har et mere aktivt sexliv end mig.

Det Er En Sær Sær Verden

2007-05-29T22:39:00.000+02:00

http://www.spiegel.de/international/spiegel/0,1518,482192,00.html

Og hvor har internettet dog gjort meget for at verden er så sært et sted. Ligegyldigt hvor perverteret, afsporet og helt igennem SYYYYYGT et givent individ er, vil det kunne finde ligesindede på netttet, der kan berolige det med, at der er flere derude, der har det ligesådan, og det således slet ikke er så unormalt igen...

Newsflash: JODUER! Du skal søge hjælp... NU!

Hvad tilfældet objektofili angår må jeg dog erkende at jeg især i den senere periode hvor opgavestress har fyldt meget i min verden (det er også heri grunden til mine manglende opdateringer herinde skal findes), har haft et alt andet end platonisk forhold til kaffe. Der har været situationer hvor jeg har været villig til at sælge både min nærmeste familie og venner for en tynd kop af den billigste instant fra Aldi.

Indrømmet: jeg har det dårligt med på den måde at købe mig til opfyldelse af mine følelsesmæssige behov - hvad enten de er betalt med familiemedlemmer eller penge. Især fordi der som regel er tale om kaffe fra kummerlige kår i Syd- og Mellemamerika, der er lokket herop under løfter om guld og grønne Bodum-stempelkander. I stedet bliver den lavet til skod-instantkaffe, og bliver hastigt nedsvælget lunken af en højst usoigneret studerende fra en kop, med et motiv så æstetisk fornærmende at Sussi og Leos garderobe ikke kan følge med.

Øv.

VM I Overspringshandlinger

2007-04-05T01:24:00.000+02:00

VM i overspringshandlinger blev i dag skudt igang, og allerede fra start er det slået fast med 7-tommers-søm at det er den absolutte verdenselite inden for overspring vi har med at gøre.

Blandt dagens højdepunkter kan nævnes Karsten Klejstner fra Gilleleje, der formåede at snige en opvask OG et spil mikado med sin hund ind mellem kapitel 1 og 2 i "Klassisk retorik". I alt en time og 27 minutter.

Værd at nævne er bestemt også Uzbekeren Vladimir Katcerov, der midt på side 45 i "Geopolitiske forhold i Tadjikistan 1413-1892 - i et Marchiavelli'sk perspektiv" fik en ubindelig lyst til at sortere sin samling af kuvertfløder fra tyske motorvejscafeterier. Det tog to timer og 12 minutter.

Dagens absolut største overspring stod Andreas Riise fra Amager dog for. I mellem færdiggørelse af kapitel 1 og påbegyndelse af kapitel 2 i "Weimar Culture - The Outsider As Insider" formåede han således at spilde tiden ganske eklatant ved først at se en hel sæson af Trailerpark Boys, og derefter sætte sig som mål at gå ubesejret gennem en sæson i Championship Manager 03-04 som Charleroi fra Belgien; udelukkende med spillere, der starter med 'G' i truppen. Alt dette løb op i 11 timer og 7 minutters førsteklasses tidsspilde.

Let The Reason Be Love

2007-03-21T22:11:00.000+01:00

Engang i mellem er det der "se hvad jeg hører nu"-halløj til messenger en kilde til stor morskab.

Jeg har på højskole i fire måneder delt et 9 kvadratmeter stort værelse med 110 kg islandsk ondskab. En mand, der rensede tænder med pigtråd. En mand, der spiste små børn til morgenmad.

En mand, der lige nu hører Love Me For A Reason med Boyzone.

Diabolic Panda På Sporet Af Dansk Mediekomplot

2007-03-09T09:35:00.000+01:00

Torsdag d. 1/3 - 2007

"Vi er nødt til at gå Gonzo på den hér."

Soon to be fulde Andreas stod allerede ved køleskabet og ladte tasken med seks iskolde grønne patroner.

"Jamen. Jeg skal jo på RUC imorgen tidlig", forsøgte ædru Andreas sig i et sidste futilt forsøg på at undgå det uundgåelige.

"Jaja. Det er jo ingen, der siger at det skal blive sent, vel?"

"Nå nej."

Herefter drog de to i skøn forening af sted mod byen for at mødes med Rasmus. De tre fik hurtigt de seks patroner skudt ind i systemet, og i Fakta ved Nørreport blev de første otte 50 cl guld-patroner indkøbt. De var tilsyneladende beregnet til elefantjagt. Ædru Andreas blev denne aften sidst set et sted mellem Fakta ved Nørrebro og Griffenfeldtsgade. "Good riddance", var fulde Andreas' officielle reaktion på forsvindingstricket.

Herefter forløb aftenen som enhver anden torsdag aften i kongens København. Bålfest på Nørrebrogade, en masse mennesker, der lavede sjov med postbudet ved at skrive "69" på alle dørene, stikbold med sten (politiet mod de vrede unge mennesker) og tåregas ad libitum.

Alt sammen under heftig beskydning med førnævnte guld-patroner. Friendly fire.

Men nu til sagen. Historien I alle er kommet for at høre. Mediekomplottet.

På et tidspunkt på jagt efter ammunition forvilder fulde Andreas sig ind i en kiosk på Jagtvej. I kiosken er tre andre kunder: et ægtepar og en tydeligt ophidset mand.

Ophidset mand: "Fuck det, mand. Jeg var fucking en centimeter fra at blive ramt hovedet af en fucking brosten! Fucking forkælede snotunger og voldspsykopater, mand! De kaster fucking med brosten, mand!"

Den anden mand i biksen vender sig mod ham og siger roligt:

"Det kan simpelthen ikke passe."

Ophidset mand: "Jo for helvede, mand! Jeg var så tæt på at blive ramt i hovedet AF EN FUCKING BROSTEN! Fucking lorteunger!"

Anden mand: "Hør nu her. Jeg er brolægger. En brosten vejer otte kilo. Den er simpelthen umulig at kaste med."

Ophidset mand: "Fuck dig! Din kone ligner fucking en, der har fået en brosten i fjæset!"

Herefter forsvandt han ud af kiosken.

Her var fulde Andreas' nysgerrighed naturligvis vakt. Kunne det virkelig være sandt? Lyver alle danske dagblade når de proklamerer at "de unge smider med brosten"?

Et hurtigt opkald til en ven, der er anlægsgartner, bragte hurtigt klarhed over det spørgsmål. Og svaret er: JA!

Brosten er ganske rigtig uhyggeligt tunge og ikke til at kaste mere end en meters penge uden at smadre skulderen. Chaussé-sten derimod er perfekt egnede som kasteskyst.

Er det ikke typisk medierne? Overdrivelse. Dæmonisering. "De unge kaster med brosten" (underforstået: "dermed har de overnaturlige kræfter"). Intet under at jyderne er bange for dem.

Jeg har et godt råd til politiet: Hvis de virkelig fastholder at der blev kastet med brosten, skulle de måske lige høre Joachim B. Olsen hvad han lavede den pågældende aften.

Har I köttbuller?

2007-02-21T01:18:00.000+01:00

Brunch: 15 kr.

Nej, vi snakker ikke et trendy tjøwenhavnsk café latte-udskænkningssted, der har glemt de sidste to nuller i menukortet.

Vi snakker om stedet, man tilsyneladende kun kan slippe fra at betræde med sin mentale sundhed i behold hvis man er i et parforhold, der er så sammentømret at end ikke orkanen Katrina, kunne forvolde den mindste sprække i det: IKEA.

Jeg er først for nylig blevet gjort opmærksom på dette tilbud, der næppe kan betegnes som et røverkøb, da det sikkert følger IKEAs grundregel: Man får hvad man betaler for.

Ikke destro mindre kan jeg ikke lade være med at tænke på at jeg tidligere har præsteret at vælte ud fra Cafe Guldregn kl. 9 om morgenen og ned på en trendy frederiksbergsk café, hvor jeg har betalt på den gode side af 100 kr for en brunch jeg på daværende tidspunkt knapt kunne smage. (Selskabet, der bestof af en skiløber, en nynazist samt verdens fuldeste mand hvoraf jeg ikke havde mødt nogen af dem før kl. 3 samme morgen var tilgengæld priceless.)
I stedet burde vi jo være væltet i retning af Hovedbanegården og et tog mod Gentofte. Det havde min SU-ramte økonomi nok været glad for.

Derfor planlægger jeg at tage den højst sandsynligt på alle måder uappetittelige IKEA-brunchbuffet i øjensyn snarest.

Hvad med at vi siger mødetid 8:00 lørdag morgen på Cafe Guldregn med henblik på at hoppe på toget mod Gentofte 9:28 fra Hovedbanen?

(Enhver stave-, tryk- og tankefejl i denne post vil jeg med det samme tilskrive at jeg har "fejret" Hunter S. Thompsons 2-års dødsdag på behørig vis, i selskab med roomie, whiskey og Fear & Loathing in Las Vegas the Movie.)

Gæt Et Citat

2007-02-06T16:25:00.000+01:00

"Hegel is arguing that the reality is merely an a priori adjunct of non-naturalistic ethics, Kant via the categorical imperative is holding that ontologically it exists only in the imagination, and Marx is claiming it was offside."

Hvor er det dog gennemført klasse, at Monty Pythons "The Philosophers' Football Match" har sin egen entry i Wikipedia.

Enhver debat om brugbarheden og validiteten af dette fortræffelige opslagsværk er hermed afsluttet.

Basta.

Sære Traditioner II: Tomatina-Festivallen

2007-01-24T16:54:00.000+01:00

Ingredienser:

En pæl
En skinke
Fedt
En kanon
130 tons tomater
6000 liter vand

Nej det er ikke en opskrift på tomatsuppe så tynd som et Biafra-barn vi her har fat i. Det er opskriften på Tomatina-festvallen, der hvert år løber af stablen i den spanske landsby Buñol sidste onsdag i August. Og den er sandt for dyden sær.

Fremgangsmåde:

Anbring skinken på toppen af pælen. Smør derefter denne ind i et godt lag fedt. Få derefter nogle kåde ungersvende til at kæmpe som gale for at kravle til tops i pælen og slå kløerne i skinken. Når dette vigtige forehavende lykkedes for en af de deltagende affyres kanonen, og ved dette signal blandes yderligere 30.000 kugleskøre mennesker samt 130 tons tomater - som man naturligvis har snydt lidt i forvejen med, og anbragt på torvet i landsbyen - ind i legen.
Herved udbryder der en madkamp, for hvilken ordet 'kaotisk' er nogenlunde lige så bekrivende som 'androgyn' er i forhold til Ulrik Wilbek.
Denne fortsætter indtil tomaterne er mast til en lind masse, og dækker størstedelen af Buñol. Herefter affyres kanonen igen som signal for at morskaben må ophøre. Deltagerne lader ved dette signal de vegetabilske våben falde, og går i samlet trop ned til Buñol-floden for at nette sig. Mens dette står på tilsættes de 6000 liter vand ved hjælp af brandbiler til byen, så denne igen kan blive fin og ren.

Oprindelsen af, samt formålet med denne tradition er i den grad ukendt.

Sære Traditioner I: Tió de Nadal

2007-01-10T23:24:00.000+01:00

Har du nogensinde, mens du har vandret taktfast rundt om et grantræ pyntet med pap, glas og ild ,hånd i hånd med din bedstemor mens i sammen helt og aldeles a capella voldtager nogle af de aller smukkeste salmer, taget dig selv i at tænke, at "det var da egentlig en ganske sær tradition"?

I så fald har du ret. Men er det verdens særeste juletradition? Jeg stemmer klart nej.

I de katalansktalende områder i Spanien og Frankrig har man en juletradition, der hedder Tió de Nadal, og den er sagomelme sær. Den involverer ligeledes sang og dans, men også skidende kævler og tørre tæsk. Forvirret?
Fortvivl ej, jeg leverer fluks en forklaring.

Man tager en trækævle og udhuler den i den ene ende. Derefter tegner man et storgrinende ansigt på den intakte ende, og lægger til sidst et tæppe over dens bagende. Fra d. 8. december og fjorten dage frem "fodrer" man hver dag kævlen med lidt godt. Når den store dag så endelig oprinder, samler man børn og barnlige sjæle og udstyrrer hver af dem med en kæp. Herefter danser man rundt om kævlen og tamper løs på den med sin kæp mens man synger sange, der opfordrer kævlen til at "skide" godter under trusler om tæsk. En af de mere populære lyder således:

Skid, kævle
Skid godter, nødder og ost
Og hvis du ikke skider godt
Slår jeg dig med en kæp
Skid, kævle!

Efter hvert vers får en af deltagerne lov til at række ind under tæppet og snuppe nogle godter. Herefter gentager det helt igennem sælsomme ritual sig. Når kæppen er færdig med at skide, markerer den dette ved at slutte af med at lægge en saltsild, et løg, et hvidløg eller ved at "urinere".

Hvordan denne tradition i tidernes morgen er startet, har undertegnede - trods ivrig research - ikke kunne opklare.

Men sært er det immervæk.

(se evt. http://en.wikipedia.org/wiki/Ti%C3%B3_de_Nadal)

What's The Fuss About?

2007-01-08T13:10:00.000+01:00

I dag mødte jeg en mand, der havde samme slags sko som mig. Det kan godt være det bare er mig, men umiddlebart synes jeg ikke, at mødet med en sole-mate er så banebrydende som ofte fremstilles.

Vigtige Ting

2007-01-07T17:44:00.000+01:00

En af de gode ting ved at flytte, er at man finder de mærkeligste ting, der for længst var røget i glemmebogen. En sådan ting har jeg netop fundet godt sammenkrøllet i bunden af en flyttekasse. Den vil jeg gerne dele med jer, men den kræver en lille forhistorie:

Den daterer sig tilbage til de glade dage i August, hvor jeg rendte rundt i en mere eller mindre konstant bimmelim og agerede voksen og ansvarlig rusvejleder. Nærmere bestemt til den famøse rustur vi udsatte vores kære ruslinge for.

Her er det nemlig fast kostume at man samler drengene (og dem er der sørensjaskemig ikke mange af på HumBas på RUC) og hiver dem med ud på en mark til et lille "mandeseminar". Den eneste regel her, er "hvad der sker på marken, det bliver på marken". Dog vil jeg her afsløre så meget, at det hele traditionelt bliver skudt i gang med "Den Store Mandetale."

Det skulle vores mandeseminar i sagens natur også, men grundet uforudsete hændelser uden for vores kontrol var der ikke nogen, der havde fået til opgave at fremskaffe og fremføre talen. Derfor fik jeg i omengen af et kvarter til at nedfælde en tale, hvis eneste kriterium var at den skulle emme af rendyrket mandighed og testosteron. Det er dette nedfældede primalskrig jeg netop har fundet. Her er det vrøvl, der kom ud af bestræbelserne:

Mine Herrer!

Vi er samlet her i dag, UDEN KVINDER! Men hvorfor er vi det? Det er vi fordi vi har en historisk forpligtelse til at samlet i patriarkiets hellige navn, for at praktisere den vigtigst og fornemste af de ting, der figurerer på den nærmest endeløse liste over ting, som mænd er i stand til, og som kvinder ikke er.

Nej, vi snakker ikke om at køre bil, spille boldspil eller tage beslutninger. Vi snakker om at diskutere VIGTIGE TING!

Det hele startede i år 336 f. Kr., hvor Alexander den Store samlede sine mænd og drog på erobringstogt UDEN KVINDER. Men hvorfor gjorde han det?
For at diskutere VIGTIGE TING!

I år 58 f. Kr. gjorde en mand ved navn Julius Cæsar han kunststykket efter. Han samlede ligeledes sine mænd og tog på erobringstogt UDEN KVINDER. Men hvorfor gjorde han det?
For at diskutere VIGTIGE TING!

Så når vi frem til Jesus. Han var kendt som lidt af en blød sandalklædt metromand, der var god mod kvinder og dyr. Men da lokummet brændte samlede han sine desciple til nadver UDEN KVINDER (fuck af, Dan Brown). Men hvorfor gjorde han det?
For at diskutere VIGTIGE TING!

Hunnerkongen Attila samlede i 430 sine mongolske frænder og tog ud for at plyndre og hærge og voldtage. Dette gjorde de UDEN KVINDER. Men hvorfor gjorde de det?
For at diskutere VIGTIGE TING!

I år 600 samlede en mand ved navn Kong Arthur sine riddere omkring et bord, der havde samme smukke form som ølmaver og testikler. Det foregik naturligvis UDEN KVINDER. Men hvorfor gjorde han det?
For at diskutere VIGTIGE TING!

I år 800 var det så vores hornklædte forgængere, vikingerne, der drak sig i mjød-hegnet, og tog ud i verden for at plyndre og hærge og voldtage. Det gjorde de UDEN KVINDER. Men hvorfor gjorde de det?
For at diskutere VIGTIGE TING!

Så kommer vi næsten op til vor tid. Nemlig til 1992, hvor den største mand af dem alle, Richard Møller Nielsen, samlede sine mænd og drog til Sverige for at vise hele verden hvordan rigtige mænd spiller fodbold. Ikke noget med fesne, langhårede, metroseksuelle, skabagtige driblekonger med hestetænder. Nej, rigtige mænd får bolden frem af banen ved at sparke HÅRDT og LANGT! Derfor drog han til Sverige uden angribere, og uden offensive midtbanespillere, men vigtigere endnu UDEN KVINDER. Men hvorfor gjorde han det?
For at diskutere VIGTIGE TING!

Op gennem tiderne har kvinder mødtes uden mænd for at diskutere ting om strikkeopskrifter, balsamico-eddike, Paradise Hotel, nuancer af baige og hvilken håndcreme, der er bedst efter en lang dag med opvask og rengøring. Er det vigtige ting?

Når mænd derimod igennem historien har mødtes UDEN KVINDER, nøjagtig som vi i dag mødes og mænd ud i al fremtid vil mødes, bliver verdensordenen skabt, universets gåder afdækket, bajere drukket og peniser målt og sammenlignet. Men først og fremmest bliver der diskuteret.........

VIGTIGE TING

VIGTIGE TING

VIGTIGE TING

I øvrigt mener jeg at Karlebo bør ødelægges.

Tak.

Breaking News

2006-12-22T19:51:00.000+01:00

Det populære maritime kæledyr, Luffe, har siden sit gennembrud i ’Nissebanden på Grønland’ nydt den søde stjernetilværelse. De mange luksussild og andet godt fra havet har dog efterhånden sat sig godt og grundigt på sidebenene. Den folkekære tv-figur har derfor nu meldt sig ind hos vægtvogterne, der dermed får status af sælvejende institution.

Endnu En Strøtanke

2006-12-07T17:28:00.000+01:00

Gad vide om Litvinenko-sagen skaber et boom i brugen af polonium 210 som date rape-drug blandt nekrofile med hang til skaldede kvinder?

Jamen Pilen Er Jo Fire Kilogram Tung... Og Utrolig Smuk

2006-12-01T17:19:00.000+01:00

Historisk. Intet mindre end dette adjektiv mener jeg betegner dagen i går.

Den 30. dag i den 11. måned det herrens år 2006 e.kr. var nemlig dagen hvor den første dartspiller nogensinde blev taget for doping.

Pioneren hedder Robert Green, og han blev taget med marijuana i kroppen. Tilbage står så kun det meget store spørgsmål hvordan dette stof nogensinde er havnet på dopinglisten.
Så vidt jeg ved er hash ikke ligefrem præstationsfremmende for noget som helst, der involverer fysisk udfoldelse.

Jeg forestiller mig at dart er en svær disciplin at udføre under et grineflip, forudsaget af at skiven pludselig har en slående lighed med Helmut Kohl.

Referat Fra MENSA-møde pt. 2

2006-11-24T16:47:00.000+01:00

Steffen: "Jeg tror jeg vil ta' ned og ta' sol. Jeg vil jo så gerne være neger."

Andreas: "Når nu man har svaberen er det næsten også en skam ikke at have farven."

Steffen: "Præcis."

Andreas: "Jeg har det på samme måde. Jeg gider bare ikke spise alle de gulerødder det kræver for at blive gul."

Bistand!

2006-11-18T01:38:00.000+01:00

I hele denne diskusion om hvem der har ret til at være i landet og hvem, der ikke har, synes jeg vi har glemt en person. Vi snakker Danmarks 5. største bistandsklient. De eneste, der overgår hende i bistandsydelse er hendes ekssvigerfamilie. Her snakker vi en person, der efter alle gældende konventioner ikke kan have større tilknytning til Danmark end hun har til Kina.

Og hun har bare at tage sine halvperkerunger med sig tilbage til Kina; inden de begår massevoldtægter og anden kriminalitet som umiddelbart er det eneste den slags du'r til.

Hvem Der Bare Var Syv Igen

2006-11-11T22:57:00.000+01:00

Samtale med pige vedrørende hvor i alverden udtryk som 'ogginok' og 'åndsbolle' er blevet af:

Andreas: "Jeg savner især udtrykket 'pikansjos'."

Pige: "Jeg har tit overvejet hvem, der har fundet på det udtryk. Jeg gætter på at det var en pige. Jeg tror næppe at mænd er tossede med at associere deres mest elskede organ med en ansjos."

Andreas: "Vi er da nogle stykker, der lever i håbet om, at selvom man har et forplantningsorgan, der både i størrelses- og aromamæssigt minder om en af verdens mindste fisk, så er der stadig en minimal chance for at det en dag havner i en dåse."

Pige: "..."

Andreas: "Måske skulle jeg begynde at ta' de piller lægen gav mig."

Min status som kronisk single er mig stadigt mere uforståelig.

10.000 $-Spørgsmål

2006-11-05T18:07:00.000+01:00

Den fesne film "The Horse Whisperer" har på dansk det fesne navn "Hestehviskeren".

Men hvad hedder filmen på svensk?

Få svaret her.

En Dag I En Rusvejleders Liv

2006-10-29T23:05:00.000+01:00

Jeg er blevet bedt om at skrive en artikel om rusvejledning til vores husavis på RUC. Her er det vrøvl, der kom ud af bestræbelserne:

En dag i en anonym rusvejleders liv

Af en anonym rusvejleder

7:00: Fra en verden langt væk lyder en stemme med samme ynde som en rundsav i et frossent egern: ”Så er det op...” Jeg genkender den som vækkevagtens, der i dag er en unavngiven rusvejleder med stort hår.

7:01: Jeg er blind.

7:02: Det går op for mig at min blindhed skyldes at jeg er så dehydreret at mine øjenlåg sidder ubehjælpeligt fast på mine indtørrede øjenæbler.

7:10: Angelina Jolie kommer ind og sætter sig overskrævs på mig, dupper min brandvarme pande med en kølig, let fugtet silkeklud og udtaler engleblidt ordene: ”Nååårh.. Din stakkel.”

7:13: Det går op for mig at jeg er faldet i søvn igen, og at Angelina Jolie således er vækkevagten, silkekluden er den gulvmoppe, der har stået i mosevand i en måned ude i rengøringsrummet og ordene er: ”Kys bedstefar og stå op, dit svin!”

7:15: Jeg kravler i blinde ud mod køkkenet.

7:45: Efter en detour, der blandt andet har bragt mig forbi Elis kontor, Madagaskar, VHF (Vorbasse Herbarium Forening) og Barney's Bodega ankommer jeg endelig til køkkenet. Første kop kaffe nedsvælges.

7:46: Av min tunge. Hvor kommer alle de blister fra?

7:56: Mit syn er så småt vendt tilbage, og jeg kan således visuelt erfare at de havregryn med kakaomælk, salt, tun og paprika jeg er ved at sætte til livs, har en slående lighed med et slemt tilfælde af skrævkatar. Anden og tredje kop kaffe nedsvælges.

8:00: Rusvejleder-morgenmøde. Fight the sleep! 4.-9. kop kaffe konsumeres.

8:55: Climb the stairs. You can do it!

8:56: Ruslinge alle vegne. Foregiv vågen tilstand. Undskyld koffeinrystelserne med spontan epilepsi.

9:00: Morgenmøde. Folk påstår jeg er dagsansvarlig. Hvad skal det sige?

9:14: Andreas Riise fortæller dagens morgenjoke.

9:17: Dansk seismologsik institut måler imponerende 9,14 på Richter-skalaen, da alle afdøde personer, der i levende live ejede blot en anelse af komisk talent, af uvisse årsager simultant roterer i deres grav.

9:30: Møde med tryghedsgruppen. Hvorfor ser de så friske ud? Undskyld rystelser med et meget lokalt jordskælv.

9:35 – 10.30: Ruslingene klarer sig selv (God bless them). De planlægger roller til bryllupsfest på internat. 10.-16. kop kaffe inhaleres.

11:00: Gad vide hvordan Arno Kaae ville smage hvis han var en is?

11:02: Jeg gætter på appelsin.

11:04: Nej, aubergine.

11:09: Helt klart aubergine...

11:45: Auditoriet er åbenbart dobbeltbooket. I hvert fald vrimler det ind med folk fra Performance Design.

11:47: Jeg får nu af vide at det er SDS, som vi – tilsyneladende - har bedt om at komme. Der kan man bare se.

12:00: Frokost. May the menu have mercy on my hangover.

12:10: Hvis hele den kinesiske befolkning fik lov at formere sig uhæmmet i en dekade, ville de ikke kunne producere den mængde individer, der står i kø til kantinen.

12:20: Mine ansigtsdeles indbyrdes kommunikation lader meget tilbage at ønske. Ved synet af svinekød og brun sovs udgyder min mund kaskader af væske. Mine øjne er stadig udtørrede.

12:21: Køen mindskes mærkbart da en del af folkemængden mister appetitten ved synet af denne savlende rusvejleder.

12:45: Frokost indtaget. Min mave føles for første gang i dag ikke som Viktor Jusjenko ser ud. Det må fejres: 17.-21. kop kaffe indtages.

13:00: Thorsen snakker.

13:15: Tilhørerne er tilsyneladende dansk narkolepsi-forening.

13:30: Afgang til vikingeregatta i Roskilde.

14:00: I.. need.. beer..

14:10: HVA!?!?! ÆDRUVAGT!?!?!? HVEM HAR BESTEMT DET!?!?!?

14:12: Meldt mig frivilligt, siger du? Note to self: You suck!

14:13: For at redde mit selvværd, bliver jeg enig med mit superego om at det nok var en joke de andre misforstod. Samfundets skyld.

15:00: En sær forsamling af brogede vikinger bevæger sig til stor forundring ned gennem Roskildes gader. De eneste vikinger, der har så bovlamme rusvejledere, at de ikke har forberedt slagsange hjemmefra, er de gule vikinger. De finder dog ret hurtigt på en: ”Vi er de tavse vikinger”. Jeg er stolt.

15:30: Jeg finder et adrenalindepot i storetåen, som jeg ikke anede eksisterede.

16:00: Vikingeregattaen begynder, og de gule vikinger viser hurtigt, at de mener forretning. De første tre dyster bliver vundet overlegent. You have taught them well. Now teach yourself to find more adrenaline. It must be in here somewhere.

16:20: Jeg finder et adrenalindepot i milten.

16:50: De gule vikinger lider første pointtab da en flettekonkurrence med sygeplejerskolen i en Mugabe-lignende afgørelse bliver dømt uafgjort. De gule vikinger svarer promte ved at bortføre en skønjomfru fra modstanderholdet. De fremsætter et løsladelseskrav på ”kød, mjød eller skød”. Jeg er rørt til tårer.

16:57: ”Langt oppe ved Nooorges kysteeer..........”

17:17: De gule vikinger lider deres eneste nederlag. Modstanderne er G.I. Jane og The Hulk fra de grønne vikinger. Jeg råber noget om doping, offside og unfair hold.

17:50: Sidste dyst vindes sikkert mod de fesne lyserøde vikinger fra nat. Venskabshus my ass.

17:55: Jeg er på nuværende tidspunkt så træt, at Mogens Glistrup ville finde minde rande under øjnene vulgære.

18:30: Ankomst på Gimle. Min ædruvagt er slut. Ikke siden de fjernede min siamesiske tvilling Hannibal Hildorf, er en større byrde blevet løftet af mine skuldre. Første øl konsumeres.

18:45: Mad. For kun anden gang på et døgn indløber der bulletiner fra min mave, om at den er marginalt tilfreds med mig.

19:00: Anden øl konsumeres. Jeg beslutter mig for at blive én øl til, og så er det hjem og sove.

19:32: Bare lige én øl mere. Så skal jeg nok gå hjem og sove. Det lover jeg.

19:53: Ok. Bare lige en lille bitte white russian at gå hjem på. Det er jo ikke øl.

20:15: Fik jeg nogensinde den øl? Jeg må hellere ta' en. Bare for en sikkerheds skyld.

21:00: Tre dresserede gorillaer holder mig fast mens manden med den gule hat – helt og aldeles mod min vilje – hælder shots i halsen på mig. That bastard! Sådan husker jeg det i hvert fald.

21:30: Liveband går på scenen. I bedste rockstarstil uddeler de uanede mængder stjernekastere til publikum. Det er flot. Det er musikken ikke.

21:45: Brandvæsnet kommer og stopper koncerten. Stjernekasterne har startet brandalarmen. Jeg ærgrer mig over at Gimle ikke har installeret sprinklere.

22:00: Dørmanden nægter at lade mig komme ud, selvom jeg gentagne gange forklarer ham, at jeg altså må og skal hjem og sove NU.

22:10: Så kan man jo ligeså godt få sig en enkelt øl til.

23:00: De gule vikinger kåres som vindere af årets vikingeregatta. Jeg er grædefærdig af stolthed.

23:15: ”Laangst oooppe ssvveeed Nåååårgesssss kyysssssteeer...”

24:00: Man skulle da være et skarn, hvis det ikke lige skulle fejres med en lille én...

Længe Leve Ekstra Bladet

2006-10-19T18:28:00.000+02:00

Hvor er det bekymrende at vi Danmark kun har ét eneste dagblad, der tager deres rolle som fjerde statsmagt seriøst. Kun én avis, der kigger magthaverne over skulderen, og påpeger når de laver nogle rigtigt seriøse fuck-ups.

Jeg snakker naturligvis om Ekstra Bladet.

I går var hovedhistorien i denne herlige publikation således at vores allesammens førstedame hr. statsminister Anders Fogh Rasmussens kone Anne-Mette har (hold nu godt fast) en falsk Louis Vuitton-taske!
Jeg mener; hvis vi accepterer den slags uhyrligheder, hvad skal det så ikke ende med?!?!
Nu kan jeg jo godt lide at spille djævlens advokat, og har således prøvet at forsvare hende over for andre bekymrede sjæle ved at opstille hypotesen, at hun måske ikke var klar over det var en kopi hun købte. Jeg har fået som svar at man åbenbart kun kan få ægte Louis Vuitton-tasker i officielle Louis Vuitton-butikker, og at hun således må være meget dum hvis det er tilfældet. Igen forsvarede jeg hende ved at påpege, at hun jo trods alt er pædagog. (Oven i købet kvindelig pædagog. Kvindelige pædagoger er jo som bekendt resultatet af, at en gruppe af særligt dumme amøber ved en fejltagelse tog et skridt ned af evolutionsrangstien.)

I dag er det så historien om at Prins Joachim har været på druk igen, der pryder forsiden. Og det manglede da også bare. Tænk at han som single i hans alder drikker alkohol!

Jeg er direkte bestyrtet over at disse historier ikke har fundet ved til andre aviser. Tænk at de stiltiende vil acceptere at førstedamen har falske tasker, og at en mand, der ved kun en 7-8 dødsfald i kongehuset kunne gå hen og blive konge af Danmark, drikker alkohol!

Føj for satan, journalist-Danmark!

Min eneste anke mod Ekstra Bladet er, at disse historier kun var på forsiden. Jeg mener, at man i så ekstraordinære tilfælde burde have lavet en side før forsiden.

From Russia With Love

2006-10-19T14:49:00.000+02:00

Har du nogensinde overvejet hvordan dit navn vil tage sig ud, hvis det blev skrevet med de smukke russiske skrifttegn, der pryder enhver god vodka fra Netto?

Få svaret her.

Here's To Alcohol: The Cause Of, And Answer To All Of Life's Problems

2006-10-09T13:13:00.000+02:00

Man ved man har fået en tår over tørsten lørdag aften når:

Man søndag morgen skal tage toget fra Roskilde hjem til ens forældre i Lille Skensved (da man ikke umiddelbart har lyst til at skulle hele vejen til København uden jakke - se pkt. 3) og vågner i Haslev.
Man tager toget tilbage mod Roskilde - og vågner i Haslev.
Det eneste spor man har i forhold til hvor ens jakke befinder sig er et garderobenummer i ens lomme - og man ikke har nogen idé om hvor man har fået udleveret det.
Man tror man har smidt sin mobiltelefon væk, men bliver informeret om at ens ven er i besiddelse af denne - hverken en selv eller han har den fjerneste anelse om hvorfor.

Alt i alt en bytur, der gik ganske stabilt op i hat og briller.

Stønner-Begynderfejl

2006-10-06T17:10:00.000+02:00

Andreas: "Hhhhmmmmrr"

Dame: "Hallo...?"

Andreas: "Hhhhrrrggmmm"

Dame: "Hallooooo..?"

Andreas: "Hhhhhrrrmmmhhgg"

Dame: "Er det dig, Andreas?"

Andreas: "... Glemte jeg nu at slå 'hemmeligt nummer' til igen? Pis også..."

Dame: "Andreas... Det var mig, der ringede dig op..."

Andreas: "Ups... Nå, hva vil du så, mor...?"

Sport Og Politik

2006-10-06T10:14:00.000+02:00

http://www.bolddk.com/nyt/index.php?vis=61452

Ifølge ovenstående artikel kniber det med billetsalget til dagens testimonialkamp for OBs tidligere zambianske stjernespillere Andrew Tempo og Mwape Miti. Jeg havde ellers regnet med at Dansk Folkeparti ville møde talstærkt op og skråle "Go' tur hjeeeeem" hele kampen...

No Stress

2006-10-04T23:50:00.000+02:00

Til alle dem, der føler at de er noget hårdt spændt for denne uge har jeg en god nyhed. Denne uge vil blive forlænget med 14,29%, da den får en ekstra torsdag. Denne ekstra dag regner jeg med at læse et meget langt telegram fra Satan selv, gående på at helvede pt er dækket af et massivt lag permafrost.

I hvert fald indtræf der i morges, ganske simultant, to begivenheder som jeg havde forsvoret kun ville ske i tilfælde af at de ovennævnte scenarier udspillede sig.

1. Go'morgen Danmark indeholdte et indslag, der havde marginalt journalistisk kvalitet, da Line Baun Danielsen (!!!!!!) havde ligestillingsminister Eva Kjer Hansen og en eller anden gås, der tilsyneladende var redaktør på Cosmopolitan Magazine til debat i studiet.

2. Jeg var i det store hele enig med vores kære ligestillingsminister hele vejen igennem.

Nu var det heller ikke den store debatmæssige udfordring hun var stillet over for. Hun fremførte argumentet at livsstilsmagasiner som Cosmopolitan er med til at fremme stereotype forestillinger om kvinder, hvilket er nogenlunde ligeså svært at gennemskue som at indtagelse af arsenik i store mængder er sundhedsskadeligt. Jeg vil faktisk gå så langt som til at sige at alle disse fladpandede lortemagasiner (M!, Sirene, Cosmopolitan etc.) er fordummende, er med til at skabe og fastholde mænd og kvinder i stereotype forestillinger om sig selv og hinanden og er direkte ødelæggende for evnen til at tænke selvstændigt.

Det dummeste ved hele debatten var at Cosmopolitan-damen - ligesom alle andre jeg nogensinde har hørt forsvare disse klamme brækinducerende publikationer - ikke bare indrømmede det, men tværtom prøvede at argumentere for at hendes magasin fremmede kvindelig mangfoldighed og ligestilling. Der er ét - og kun ét - argument, der i marginal grad kan forsvare disse vederstyggelige blades eksistensberettigelse: At dumme stereotype mennesker, der ikke ville være i stand til at tænke en selvstændig tanke om deres liv så afhang af det, i den hellige ytringsfriheds navn også har ret til at have magasiner, der taler deres sag. Og det har de så i overflod. Desværre må selv jeg bøje mig i støvet for dette argument, og erkende at det er sandt. Min arrogance tvinger mig dog til at indskyde at verden ville være et bedre sted uden dem. Både menneskene og bladene.

I øvrigt mener jeg, at Karlebo bør ødelægges.

Tak.

Ironi 2

2006-10-03T12:07:00.000+02:00

Daniel (min læsemakker): "Jeg har iøvrigt droppet at læse den bog jeg var igang med færdig."

Mig: "Hvad var det for en?"

Daniel: "Den hedder 'Getting Things Done'"

Til Tim

2006-09-24T20:39:00.000+02:00

Pop Pop - En Ode Til Nik & Jay

2006-09-18T11:44:00.000+02:00

... og dog.

Jeg vil så gerne være seriøs studerende, men universet er imod mig. Netop som jeg sidder dybt fordybet i "Understanding the Culture of Conversation", som jeg i en perfekt verden burde have tygget igennem inden forelæsning imorgen, får vi leveret nyt køleskab. Og dette er naturligvis indpakket i så stor en mængde bobbelplast at man snildt ville kunne kreere en flydebro fra Løgstør til Australien med det.

Hvad er chancerne for at jeg får læst til imorgen..?

Pop pop pop pop pop... pop...

OMG

2006-09-16T00:37:00.000+02:00

Jeg må endnu engang erkende at min humor, når jeg ligger syg, stræber imod endnu ukendte lavder...

I PRESENT FOR YOU:

Vink Med En Rogn.. Stang..?

2006-09-14T17:06:00.000+02:00

Min sambo har på det sidste kommet med en række underlige kommentarer, som jeg nu er begyndt at få på fornemmelsen måske indeholder en eller anden form for skjult budskab. Vi snakker udtalelser i stil med "min kæreste er i øvrigt i gang med at sælge sin andelslejlighed", "hvordan går det med boligsøgningen?" og "hvornår flytter du, din idiot?".

Hvor er det typisk kvinder på den måde at pakke budskaber ind i vat, bomuld og skumfiduser, og så selvfølgelig blive knotne hvis vi stakkels mænd ikke med det samme fatter, hvor det er de vil hen.

Åh nej. I tror vel ikke hun er forelsket i mig, vel? Det kunne godt gå hen og blive akavet. Jeg regner trods alt med at vi skal bo sammen mange år endnu...

Call Me Raws

2006-09-12T09:26:00.000+02:00

Jeg ville ønske at jeg havde et gebis af rav. Allerhelst af rav med fluer i.

Dette skulle tjene to formål:

1. Hvor ofte har man ikke fundet en tand, og i den forbindelse blevet i tvivl om hvorvidt det nu også var en rigtig tand? Havde man et gebis af rav, kunne man straks afgøre den sag ved at bide i den.

2. Jeg ville være selvskrevet som stjerne, når Zendium lancerer en ny række reklamefilm med sloganet: "Flu'r er godt for tænderne".

Opråb Til TV2 Zulu

2006-09-10T18:00:00.000+02:00

Fårk hvor jeg savner Trigger Happy TV...

http://www.youtube.com/watch?v=O4O2uQIJP1w

Salt In Deed

2006-09-07T20:55:00.000+02:00

Eksisterer 'en salt gerning', og kan man i så fald blive taget på den?

LOL!

2006-08-02T09:52:00.000+02:00

Jeg hader bovlamme chatforkortelser alá LOL, ROFL, JGSMMREVAFA osv.
Men som overskriften antyder er LOL det eneste "ord", der beskriver hvordan jeg har det lige nu.

Som man kan se her er det google-søgeord, der oftest har ledt folk ind på denne side, vores allesammens yndlingspoet "Niarn". Ham har jeg engang i tidernes morgen nævnt i denne post og det er derfor her folk lander når nævnte søgeord bliver taget i brug. Det er godt nok smart det der internet.

Postens fulde ordlyd er som følger:

"mandag, januar 23, 2006

Skam Dig, Niarn!

Jeg fik i dag på jobbet gjort et 10-årigt DAMP-barn voldsomt ophidset ved at påpege, at jeg ikke mente at gardinkravling er en disciplin, der traditionelt hører hjemme i en matematiktime.
Dette fik den pågældende dreng til at tiltale mig med den lidet flatterende frase: ”Din handicappede fisk!”

I blame the rap-music."

Som man kan se på udgivelsesdatoen er denne post ved at have et par dage på bagen. Derfor må jeg indrømme at jeg er overmåde glad for, at jeg via e-mail får besked hver gang nogen har smidt en kommentar her på bloggen, thi for et par dage siden dukkede der minsandten en ny kommentar på på dette ellers halvforældede indlæg. Vi snakker kommentar #4:

"ja bare giv Niarn skylden.

som alle gør! det er jo også det letteste..

istedet for at finde det virkelige problem, forældrene"

det er det børnene lærer det fra..

og for det andet.. børn er ikke hvad de har været og blir det aldrig kom over det"

Det er disse elokvente sandheder, der har sendt mig ud i et anfald af LOL'eri. Hvis det er ironisk ment er det virkelig godt lavet. Hvis det ikke er tilfældet, er det måske i virkeligheden mere sørgeligt end sjovt.

Stamcelleforskning

2006-07-25T20:14:00.000+02:00

Well... Det ser sørensjaskemig ud til at det der stamcelleforskningshalløj er det hotteste af det hotteste pt. Det skulle jo nødigt hedde sig, så jeg er hoppet med på vognen, og har således begået intet mindre end en empirisk undersøgelse på området. Den er foretaget en tidlig morgen på center for al seriøs forskning - aka Marcels Bodega - og er en forholdsvis simpel spørgeskemaundersøgelse.

Jeg uddelte således spørgeskemaer med et enkelt spørgsmål med tilhørende tre svarmuligheder:

Insisterer du på at få den samme celle hver gang du sidder inde?

Hvis ja, angiv venligst hvorfor.

Resultatet af denne banebrydende undersøgelse er at:

3% ønsker stamcelle "pga udsigten"

16% ønsker stamcelle "pga jeg har postadresse dér"

Imponerende 81% ønsker stamcelle "fordi jeg fucking har fire kilo dope stashet i væggen, mand!"

Du hørte det først på DiabolicPanda News!

Jeg Blev Lige Så Glad...

2006-07-24T21:29:00.000+02:00

... da jeg med et halvt øre hørte i TV-avisen, at "EU fortsat vil støtte stangtennisfonden". Og så viste det sig gudhjælpemig at jeg havde hørt forkert, og det således er noget så ligegyldigt som stamcelleforskning man fortsat vil kaste penge efter.

Hva' fa'n ska' vi bru' det til?

Blot Endnu En Strøtanke

2006-07-23T22:00:00.000+02:00

Fra dagens leder i min yndlings-"avis", Ekstra Bladet:

"Måske burde Pia Kjærsgaard tænke over, hvorfor det altid er Dansk Folkeparti, hjernedøde højre-ekstremister samles om."

Kunne det ikke være interessant at foretage en rundspørge med det formål at opklare hvilken avis selv samme "hjernedøde højre-ekstremister" samles om?

Jeg har i hvert fald et bud...

Den Ægte Uforfalskede og Helt Igennem Sandfærdige Historie om Hvorfor Gamle Mennesker i Ny og Næ Smører Læbepromade på Knæene

2006-07-18T11:43:00.000+02:00

I gamle dage – og her snakker vi ikke om ”da Pia Kjærsgaard havde fantasi”-gamle dage, næ vi snakker gamle gamle gamle dage – var menneskets anatomi ganske anderledes end vi kender den i dag. Således var munden placeret på højre knæ. Dette var naturligvis hensigtsmæssigt, da man med denne indretning kunne spise diverse bær direkte fra busken, uden at skulle bukke sig ned. Dermed sparede man mellemstationen – fingrene – hvilket jo både sparede tid og muliggjorde at man kunne bruge disse til andre gøremål såsom strikning af en dejlig uldplaid.
Det viste sig dog hurtigt at denne placering ikke var lutter kiwilagkage. Særligt ét problem viste sig at gøre livet surt på en tid, hvor livet såmænd var kompliceret nok i forvejen. Når overivrige stormende forelskede unge par løb hinanden i møde og kastede sig ud i et lidenskabeligt kys, skete det ret ofte at de i deres ivrighed knaldede knæene sammen. Og alle, der har prøvet det, ved at det gør herrenas.
Der blev derfor indkaldt til ældsteråd under den gamle bøg. Alle mødte op, undtagen Gamle Poul, der ikke hørte så godt længere, og derfor havde hørt mødestedet som "under den vamle gøg". Guderne må vide hvor han befandt sig. Her blev det næsten enstemmigt besluttet at flytte munden til dens nuværende placering. Den eneste, der stemte imod var Gamle Balthazar. Han havde nemlig dårlig ånde, og var derfor ikke voldsomt interesseret i at munden skulle sidde lige under næsen. (Da han indså at han var nedstemt foreslog han at man afskaffede næsen. Her nedlagde Robert Hansen dog veto. Guderne må vide hvorfor.)

Hele affæren afstedkommer, at gamle mennesker af ren og skær gammel vane - eventuelt kombineret med fremskreden senilitet – i ny og næ smører læbepromade på knæene.

Ak ja. Og således blev det agurketid på diabolicpanda.

Livet Er Hår(d)t

2006-07-10T20:19:00.000+02:00

Efter at jeg nu i fire dage har forsøgt intensivt at hitte rede på den farligt frække frisure min frisør har udstyret mig med, er jeg nået til den endelige konklussion, at mit hår nu officielt lever sit eget liv. (Rygter vil vide at det har kone og børn i Bagsværd.) Det var også på tide det blev lidt selvstændigt. Det er trods alt 24 år gammelt. Jeg håber blot, at det ikke flytter hjemmefra lige med det samme.
Det værste ved hele misæren er sjovt nok ikke, at jeg pt absolut ingen medbestemmelse har hvad min ydre fremståen angår. Det værste er så absolut at måtte erkende, at mit hår har væsentligt mere liv end mig...

Blot En Strøtanke

2006-06-25T20:38:00.000+02:00

Findes der briller, der ikke blot er 'for syns skyld'?

Navneleg

2006-06-23T14:21:00.000+02:00

Er det bare mig, eller kunne transseksuelle som befolkningsgruppe snart godt trænge til et intensivt skud kreativitet? Den slår aldrig fejl. Et stk. pikkemand bliver afmonteret og byttet til et stk. a, der så påmonteres bag på drengenavn.
Således bliver Peter til Petra, Martin til Martina, André til Andrea og så fremdeles.

Heraf må følge, at hvis man ønsker at beskytte sin teenagedatter mod de hormonhøje drenge på det lokale provinsdiskotek, er det bedste man kan gøre at udstyre hende med et af disse "100% maskulinitet + a"-navne fra fødslen af. Mit gæt er, at en gennemsnitlig småhomofobisk teenageknægt vil forføje sig relativt hurtigt ved selv den mindste mistanke om, at den pige han står og savler på i baren engang har haft en fin penis mellem benene.

Jeg håber jeg får tre piger. De skal hedde Kennetha, Knuda og Orlå.

Do Not Cast Judgement

2006-06-21T13:12:00.000+02:00

Efter at have været i selskab med murermester Kurt i to timer, havde han formået at modbevise alle fordomme jeg har om håndværkere, med udtalelser som: "Nej tak, jeg skal kun ha' én kop morgenkaffe i dag. Værtshuset havde sgu lukket i går!" og "det må være godt nok. Vi kan jo ikke trylle jo. Hvis jeg kunne det hang kællingens patter næppe nede om navlen."

Jeg ventede blot på at han afslørede at han var fanatisk vegetar, og at de tre rullepølsemadder han kørte ned til morgenmad var lavet af 100% tofu og soya.

Det viste sig ovenikøbet senere at han var en meget moralsk mand. Således var han meget imod "de der Pavarotti-fotografer, der jo fa'me ligger på lur i busken for at ta' billeder af folks bare patter."
Er det bare mig, eller er en kampvægt på 160 kg samt en tendens til spontant at bryde ud i operasang ikke umiddelbart egenskaber, der er voldsomt nyttige, hvis man ønsker at gemme sig ubemærket i en busk?

Burning Stupidity

2006-06-11T19:30:00.000+02:00

Jeg synes overhovedet ikke, at det er synd for folk, der får tredjegradsforbrændinger. Hvis man er dum nok til at brænde sig på noget, der kun er tre grader varmt, så er man sgu selv ude om det.

Nemlig.

Så Er Den Her

2006-06-09T15:18:00.000+02:00

Så har jeg langt om længe fået overdraget min Ekstra Bladet Tjekkiet-ekspertblog.

http://www.ebblog.dk/35/

Besøg endelig hvis du lyster. Jeg er pt i sommerhus med RUC-hovederne, så der vil ikke blive opdateret voldsomt før søndag. Derefter vil jeg til gengæld på saglig vis grundigt vurdere hvor stort Tjekkiet vinder VM-finalen samt komme med spillerprofiler/-lovsange. Og så naturligvis i høj grad sprede elokvente ligegyldigheder og pjat. Det skulle jo nødig hede sig...

Downtown

2006-06-05T11:04:00.000+02:00

Kender du de dage, hvor man bare sidder alene på sit hummer, og tørster efter menneskelig interaktion? De dage hvor ingen tager telefonen, fordi de allesammen har 'vis nummer'?

Jeg har nu fundet stedet, der kan gøre disse dage til en saga blot.
Stedet hedder Reventlowsgade, og til de knapt så stedkendte kan jeg oplyse at det er den gade, der løber langs Hovedbanegården på den sjove side af denne. Jeg skulle i går aftes hente nogle
opgaver hos en fra studiegruppen, der residerer i denne herlige gade. Og jeg skal da lige love for at persongalleriet kl. 22.30 pinsesøndag i Reventlowsgade består af nogle åbne og snakkesalige karrakterer.
I løbet af mit ganske korte ophold i dette, den sociale interaktions Mekka, blev jeg således både opsøgt af Lucy, der havde "very good price for you", to lettere intimiderende ungersvende, der høfligst anmodede om noget information vedrørende "hvem fanden jeg var, og hvad helvede jeg lavede der" og endelig en behageligt overrislet ung dame, der udviste største interesse for om det var mig, der eventuelt havde stukket lidt i hendes kæreste med en kniv. I såfald mente hun nemlig at "jeg skulle have så mange tæsk, at jeg aldrig ville komme til at gå igen".
(Lettere ædruelighedsberøvet dame med ølflaske vs. psykopat med kniv. Place bets now...)

Hvor er det dog rart at vide, at der i disse tider, hvor der er så meget snak om øget individualisering og det urbane menneskes ensomhed, er en bastion i hjertet af København hvor beboerne stadig insisterer på at komme hinanden ved.

Hvorfor ringe til 'Træfpunktet' og betale? Smut i Reventlowsgade og få en snak med de lokale.

When you're alone
And life is making you lonely,
You can always go... Downtown...

Må Man Godt Lyve I EB?

2006-06-01T19:57:00.000+02:00

Advarsel: For at finde følgende indlæg marginalt interessant, kræves højst sandsynlig en vis fodboldinteresse.

Hmm.. Ekstra Bladet har endnu ikke overdraget mig den "ekspertblog", jeg de næste par måneder skal bestyre i min funktion af Tjekkiet-ekspert.

Derfor har jeg besluttet mig for at smide første udkast til de to første spillerpræsentationer på her:

Pavel Nedved:

"We can't stop here. This is bat country."
Således ytrede nu hedengangne Hunter S. Thompson i kultfortællingen "Fear and Loathing in Las vegas", da han i et anfald af paranoia følte sig forfulgt af blodtørstige flagermus. Den samme paranoiasætning står som oftest at læse i øjnene på enhver modstander, der er nødt til at gøre ophold med bolden i Tjekkiets venstre side af banen. Her huserer nemlig et boldsugende væsen ved navn Pavel Nedved.
Ikke at han på nogen måde i øvrigt er at sammenligne med en flagermus, da den eneste flagermus i hans størrelsesorden er Batman; og han har som bekendt ingen overnaturlige evner - blot dyrt udstyr. Med Nedved er man ofte i tvivl - højst sandsynligt også selvom han så spillede i Netto-badesandaler. Han sparker lige godt med begge ben, han kan drible, score mål, lægge assists, tackle og så løber han vel mere i løbet af en halvleg end Jan Mølby formåede i hele sin karriere. Og det vel at mærke - på trods af at han efterhånden er fyldt 33 år - i et tempo som mangt en løvenedlagt gazelle har ligget forblødende på savannen og misundt ham bitterligt.
Der er ingen tvivl om at Ronaldinho er verdens bedste fodboldspiller - måske nogensinde - men i mine øjne er Pavel Nedved helt klart den mest komplette.
Det er derfor næppe tilfældigt at Pavel Nedved er et anagram af "led ved paven"; for når han spiller bedst kan man godt komme i tvivl om hvem, der er mest gudsbenådet af de to.

Jan Koller:

Da Tyskland i sin tid præsenterede et landshold med den tårnhøje angriber Carsten Jancker i front, nedsatte det tjekkiske fodboldforbund straks et udvalg. Formålet var at kreere en angriber, der både hvad højde og evner angik skulle få Jancker til at fremstå direkte latterlig. Udvalget bestod af landets bedste genforskere, ingeniører og fodboldeksperter, og dets arbejde blev kendt som "Projekt: Jancker? LOL!". Resultatet af det hårde slid blev naturligvis døbt et anagram af projektets navn: Jan C. Koller. C'et stod for Cinderella, men det blev droppet. Dels på grund af trusler om sagsanlæg fra Disney, dels fordi det ærlig talt virkede som et fimset navn til sådan en stor mand.
Om noget af det ovenstående er sandt er yderst tvivlsomt. Sandt er det derimod at Tjekkiet i Jan Koller har en angriber, der med sine 202 cm vinder en hel del hovedstødsdueller, men samtidig - størrelsen taget i betragtning - er utrolig adræt og teknisk god.
Jan Koller er den mest scorende angriber for Tjekkiet med 40 mål i 67 landskampe, og han var topscorer i den europæiske VM-kvalifikation med imponerende 9 mål.

--------------------------------------------------------

Er der evt. smurt bare en anelse for tykt på?

Tjekkiet? Det ligger da lige syd for Cambodja, ik?

2006-05-29T13:40:00.000+02:00

Og her gik jeg og troede, at Ekstra Bladet ikke kunne kende kvalitetsjournalistik, om så chefredaktøren kørte ind i det med en promille på 1,44...

Det var lige indtil jeg modtog følgende e-mail:

----------------------------------------------

Kære Andreas

Det er med store glæde, at vi udnævner dig til Ekstra Bladets Tjekkiet-ekspert under sommerens fodbold VM i Tyskland!

Som glødende fan af Tjekkiet følger du holdet, så længe de er med i turneringen - forhåbentlig hele vejen til finalen! Efter hver kamp skriver du dine oplevelser og indtryk af kampen ned. Og det får avisens læsere så glæde af dagen efter - både i avisen og i din egen VM-ekspert-blog på ekstrabladet.dk - men meget mere om det senere.

Jeg skal lige bede dig om et par rent praktiske ting:

klik ind og opdater dine personlige oplysninger - hvis du ikke allerede har gjort det (specielt telefonnummer, så vi kan kontakte dig)
e-mail et velligende pasbillede (farve!) af dig selv til vmekspert@eb.dk

I løbet af ugen ringer vi dig op og fortæller dig om det videre forløb. Vi glæder os meget til at følge dig og dit hold under VM!

Masser af VM-hilsner

Steffen Andersen-Møller
Sportschef på Ekstra Bladet

--------------------------------------------------

Glem Ronaldinho! Vi har Galasek!

Den Hurtige Vej Til Toppen

2006-05-24T23:47:00.000+02:00

Så uddeles der endnu engang gylden botanik i Frankrig. Dette års eneste danske indslag er Anders Morgenthalers "Princess".
Jeg har kun een kommentar at knytte til denne film:

Nu må flæberiet over "de stakkels uforvarende kvinder, fanget i den onde mandschauvinistiske, sexistiske og kvindeundertrykkende pornoindustri" snart stoppe.

De kvinder vælger selv at gøre karriere inden for denne showbiz-branche, og de gør det af en eneste grund. Det er absolut den branche, hvor det er nemmest at opnå egentlig stjernestatus på trods af endog meget begrænset talent. Det er ikke tilfældigt, at udtrykket "at kneppe sig til tops" er så udbredt.

Tillad mig, ved hjælp af Google, at eksemplificere:

Søgningen fodboldstjernen Pelé giver resultat.
Søgningen fodboldstjernen Jacob Friis-Hansen gør ikke.

Man kan altså ikke indenfor fodboldens verden opnå stjernestatus, hvis talent-barometeret står på "orkan med syreregn og flodbølger".

Søgningen tennisstjernen André Agassi giver resultat.
Søgningen tennisstjernen Frederik Federlein gør ikke.

Heller ikke tennissportens glamourøse verden kan altså udstyre en med stjernestatus, hvis talentet er ligeså åbenlyst som underholdningsværdien i "Vild Med Dans".

Søgningen sangstjernen Robbie Williams giver resultat.
Søgningen sangstjernen Scatman John gør ikke.

Musikkens verden udstyrer åbenbart heller ikke en med stjernestatus, hvis talentet er på størrelse med Mohammed Alis vinderchancer til VM i Mikado.

Søgningen stjernejournalisten Larry King giver resultat.
Søgningen stjernejournalisten Jakob Kragelund gør ikke.

Indenfor journalistikken ophøjer man ej heller folk til stjerner, hvis de besidder samme mængde talent, som ordet 'vulva-udflåd' besidder charme.

Indenfor pornografiens herlige verden, derimod, udstyrer man folk med prædikatet 'PORNOSTJERNE', hvis blot de i halvnøgen tilstand har bevæget sig inden for en radius af 14,8 km af et apparatur, der kan producere fotografisk bevis herfor.

Således giver søgningen pornostjernen Katja Kean et grotesk antal hits i forhold til alle ovenstående søgninger, og jeg tør slet ikke nævne resultatet af søgningen pornostjernen Louise Frevert.

I rest my case.

Bums Af Verden

2006-05-22T18:36:00.000+02:00

Jeg tror planeten Jorden har en date i aften. I den forbindelse har den så - forståeligt nok - fundet at jeg er en bums på dens ellers så smukke overflade, og at denne lidet æstetiske gevækst med djævelens vold og magt skal udryddes inden det går løs.
I hvert fald har det hele dagen i dag grangiveligt føltes som om to kosmiske kæmpefingre har klemt mit hoved, med det umiddelbare resultat at det har væltet ud af dette med relativ klamt gulligt sekret.

Ligegyldigt hvilket himmellegeme Jordens date er med, kan den næppe blive ligeså ubehagelig som den min høfeber pt har med forkølelsernes svar på Idi Amin.

All In All I'd Rather Be.. Anything Else Really

2006-05-19T19:49:00.000+02:00

"Alt for meget kedelig indpakning hvis eneste formål er, at skjule en pølse af en evigt skuffende størrelse."

Efter at have defineret gourmet-klassikeren pølsehornet således for en kollega, fik jeg en følelse af voldsomt deja-vu.

Pludselig slog det mig.

Det er ordret sådan mine eks-kærester omtaler mig ude i byen.

Jeg, det menneskelige pølsehorn.

Hvilken kulinarisk kreation er du?

Spooky

2006-05-14T18:44:00.000+02:00

Jeg er sikker på, at denne film er meget spændende og uhyggelig, når nu det står her. Men jeg er lige så sikker på, at jeg ikke umiddelbart vil kunne tage den seriøst.

Jeg glæder mig allerede til opfølgeren "Pastinak!".

Mizundaztood pt. 3

2006-05-13T03:07:00.000+02:00

Pige i baren: "Hva' skal jeg ha' at drikke?"

Andreas: "Det bestemmer du vel umiddelbart selv eftersom du selv betaler."

Pige i baren: "Jeg ville bare høre om du ku' anbefale noget?"

Andreas: "Jeg anbefaler stærkt noget, der gør dig fuld nok til at ville snave med mig."

Pige i baren: "Hmm... Så snakker vi nok whiskey. Tihi."

Andreas: "Jeg tror måske nærmere du skal destillere det til finsprit og ta' det intravenøst før vi opnår den ønskede effekt."

Pige i baren: "Nej, så slemt er det heller ikke. Du ser da meget sød ud. Tihi fniz."

Andreas: "Jeg skulle ellers lige til at sige at jeg eventuelt sagtens kunne spæde et par date rape-drugs til blandingen...."

Pige i baren: "..."

Gad vide hvorfor jeg stadig er single?

Får Græs Det Måske Dårligt Når Jeg Formerer Mig?

2006-05-09T21:18:00.000+02:00

...i så fald er det vist den vegetation med færrest sygedage.

Jeg troede, at jeg forlængst havde identificeret den største fordel, ved at rykke teltpælene op af de gode Naurbjergske ormeeskrementer, og plante dem solidt i den Amagerkanske asfalt.

"Jamen er der da nogen fordele? Hvordan kan noget veje op for den romantiske aftenbelysning fra pektin-fabrikken og den næsefimrehårsætsende aroma fra ditto?" spørger den opmærsomme læser nok. (Og tilføjer nok i øvrigt, at jeg har glemt et k i 'opmærksomme'; men shhhh.. det er vores lille hemmelighed... Og jeg som troede at dette ville ta' kortere tid end at klikke tilbage i teksten og rette det.. What was I thinking?)

Ja, det er der.

Oplevelserne for det første. Når man første gang har stået ved busstoppestedet, og set en politibil komme fræsende ned af Amagerbrogade med helt op imod 30 km/t og med sirenerne på max styrke; kun for at opdage - da den langsomt kommer nærmere - at den "jagter" en håbefuld knallertkørende ungersvend, der kører på cykelstien og som tillige umiddelbart bag sig, har en motorcykelbetjent (eller måske nærmere forhjulet på dennes mototcykel) i en afstand af to iltmolekyler fra sit baghjul; ja så går det op for én, at "den slags foregår sgu nok ikke simultant i Naurbjerg lige nu."

Dertil kommer det, som jeg hidtil har troet var den største fordel ved at flytte habitat til denne prægtige ø. Nemlig at alle dens hjælpsomme indbyggere på solidarisk vis hjælper mig med at camouflere min vel nok dårligste vane.
Indrømmet, jeg har en del dårlige vaner, men den dårligste må ubetinget være at jeg når jeg er opslugt af dybe (nah.. Who am i kiddin'?) tanker, ynder at konferere med mig selv om disse. Når man i Naurbjerg blev spottet vandrende ned af hovedgaden, i en dyb diskussion med sig selv om hvorvidt kørvel eller persille kan kategoriseres som værende den frækkeste krydderurt, ja så blev man gerne kategoriseret som lidt af en original. Og man var i hvert fald stensikker vægblomst til næste halbal. På Amager er man bare en af drengene.

Men det er først nu i disse herlige pollentider at den største fordel ved min nye bopæl går op for mig. Jeg har græsallergi, der går amok når pollentallet når en værdi, der overstiger
lix-tallet i BT (jeg har således også allergi om vinteren... Og i ørkenen), min tidligere binyrebarkhormon-pusher (aka læge) er ikke længere leverings-dygtig/villig, og jeg går på RUC, som nogle kloge hoveder dengang i 70'erne valgte at placere på en brakmark i Roskilde.
Det hele medfører at jeg i dag for første gang i år måtte gennemføre en skoledag mere dopet op på antihistamin end Bjarne Riis nogensinde har været på EPO, og lige lidt hjalp det.
Ikke før jeg kom hjem til skønne skønne Amager, hvor man for længst har droppet naturpjattet.

Jeg glæder mig allerede til en snotfri sommer i asfaltjunglen - hvis eneste pollen er diverse tungmetaler, der jo aldrig har skadet nogen - langt væk fra det snotfrenzy-inducerende grønne helvede kaldet landlig idyl.

A Whiter Shade Of Pale

2006-05-09T13:06:00.000+02:00

Min efternavne- og i øjeblikket farvebror: John Arne Riise.

En rødhåret nordmand, der bor i England.
Imponerende at det kan lade sig gøre at være bleg³.

Tv Gør Dum? pt. 2

2006-05-04T19:32:00.000+02:00

Reklame for programmet "De Unge Mødre" på TvDanmark:

"Der er 800 teenagepiger i Danmark, der hvert år bliver mor."

Seks år i træk?! Lyder det ikke umiddelbart som et ret bevidst valg?
Enten det, eller også er der er en middelstor provinsby, der seriøst skal revurdere præventionsoplysningsdelen af seksualundervisningen på den lokale skole...

Kære Kristina

2006-04-29T14:39:00.000+02:00

Hver morgen har jeg den store fornøjelse af at tilbringe noget, der minder om en times tid med det logistiske mareridt kaldet offentlige transportmidler, der skal bringe mig fra Amager til RUC. Bortset fra de dage hvor der er slået storalarm på grund af glemte terror-atombomber i plasticposer på Buddinge station, er denne tur ganske begivenhedsløs og trist.
Derfor er en god bog og min uundværlige minidisc-afspiller (ja, jeg er en af de heldige, der nåede at falde for denne teknologiske døgnflue) fast inventar i mit tornyster. Naturligvis skal gratisaviserne dog først tygges igennem. Et fast underholdningsindslag er således siden med læserbrevene bag i metroXpress. Jeg er ret sikker på at redaktøren af denne side er hardcore højskolemand. I hvert fald kunne denne side sagtens markedføres under sloganet "her kan alle være med".
I fredags faldt jeg over følgende læserbrev, der var skrevet som svar på et læserbrev fra dagen før, der påpegede DRs fejlagtige brug af ordet 'patetisk' i deres "skal-vi-stave-for-dig-at-du-skal-betale-din-licens?"-spots:

-------------------------------------------------------------------

Så tjek dog lige fakta først

Kristina Pedersen, Åbyhøj

I går læste jeg i metroXpress to læserbreve begge omhandlende DR's kamp mod sortseerne.
[...]
Den anden (Henrik Dahl red.) var utilfreds med DR's anvendelse af ordet 'patetisk'. Vedkommende mente det kunne betyde 'overdrevent følelsesfuld', hvilket ikke gav mening i den nævnte reklame, men det kan altså også betyde ynkelig, og det er ikke bare en fordanskning af det engelske ord 'pathetic'.
Så en opfordring skal lyde til folk om at tjekke op på fakta, før de udtaler sig.

---------------------------------------------------------------------

Jeg kan ikke lade være. Det er et patologisk problem jeg har. Det skyldes vist et problem med en dysfunktionel beherskelseskirtel. Så på trods af mine bedste forsøg på at lade være havde jeg ti minutter efter jeg kom i nærheden af en computer skrevet et svar til den kære Kristina fra Åbyhøj. Nu er det lige gået op for mig at lortet næppe kommer i mandagens udgave af metroXpress, hvilket jeg ikke er 100% sikker på er en dårlig ting, da det ikke er voldsomt velskrevet. Dels er det for langt, dels appelerer det ikke så bredt og sidst men ikke mindst skal det klare cuttet lige efter en weekend hvor hr. og fru Danmark har haft intet mindre end tre dage til at skrive forargede breve om gammelt kød og ægyptiske bomber.

Men nu er det nu engang skrevet med henblik på offentliggørelse og debat, og så er det jo heldigt at jeg har mit helt eget personlige åndehul her i cyperspace hvor jeg egenhændigt bestemmer hvad der skal fremlægges for pøbelen.
Jeg har derfor rekonstrueret brevet efter bedste evne:

---------------------------------------------------------------------

(Sendt til debat@metroxpress.dk)

Sproglig nuancering, tak

Andreas Riise, København S

I gårsdagens udgave af metroXpress kunne man læse Kristina Pedersens svar på Henrik Dahls læserbrev fra dagen før vedrørende DRs fejlagtige brug af ordet 'patetisk'.
KP redegør for at ordet 'patetisk' også kan bruges med betydningen 'ynkelig' og ikke kun 'overdrevent følelsesfuld' som HD påstår. Herefter opfordrer KP til at man orienterer sig om fakta før man udtaler sig om dette eller hint.

Jeg erklærer mig hermed lodret uenig. Når det kommer til diskussioner vedrørende det danske sprog vil jeg anmode KP og hendes ligesindede til ikke at ÆNDRE på fakta. Det er muligt at ordet 'patetisk' efterhånden - også officielt - er blevet accepteret som synonym som 'ynkelig', men det vil jeg mene er en unuancering af sproget på højde med at udtrykket 'en bjørnetjeneste' nu også kan bruges i betydningen 'en stor tjeneste'. Ordet 'patetisk' har den oprindelige betydning 'opfyldt af/appelerende til patos', og det synes jeg det skal blive ved med at have. 'Ynkelig' har vi allerede et glimrende ord for på dansk - nemlig 'ynkelig'.

Til sidst vil jeg gerne sende en tak til HD for at råbe vagt i sproggeværet mens de fleste andre stiltiende siger (dobbeltplus)god for en fortsat unuancerende forfladigelse af sproget af Orwellske 1984-dimensioner.

---------------------------------------------------------------------

Så' det sagt, sgu!

Kommentér gerne. Formålet var som nævnt debat.

Ta' Den, Albert Pophår!

2006-04-29T10:28:00.000+02:00

Vi ved alle at vores statsminister er en meget dygtig og klog mand. En af mine medstuderende har gjort mig opmærksom på hvor dygtig og klog han i virkeligheden er.
Således har han - min medstuderende - påpeget at han - altså statsministeren - for nylig har færdiggjort Albert Einsteins mest berømte teori. Ved nærmere eftersyn havde den også nogle fæle mangler.

Anders Foghs version af Albert Einsteins mest berømte læresætning:

E=mc² - y

Alt er relativt, undtagen ytringsfriheden!

Bureaukrati og Stupiditet

2006-04-27T21:40:00.000+02:00

... er bedste venner. Der står de så, hånd i hånd, og kigger ned i "spild-af-voksne-menneskers-tid"-Canyon, som konstant eroderes stadig dybere.

Det må være nok malende billedsprog for én dag. Lad os så få spildt noget galde.

Min økonomiske situation er pt nogenlunde lige så holdbar som en spedalsk mand med osteoporose. Derfor lyttede jeg interesseret, da en medstuderende for lidt tid siden berettede, at de manglede medarbejdere på det kundetelefonservicecenter hun arbejder på. God løn, fleksibel arbejdstid og en slidtage på de små grå, der er absolut nul. Jeg ringede derfor til lederen af pågældende center, og følgende lamme samtale udspillede sig:

Mig: "Hej, jeg ringer angående job. En medstuderende du har ansat påstår i mangler folk."

Mand: "Ja det gør vi mere eller mindre altid. Du skal skrive en mail til mig med dit cv."

Mig: "Cv? Jeg forstod ellers på min veninde, at det ikke krævede den store erfaring at blive ansat?"

Dum mand: "Det gør det såmænd heller ikke nødvendigvis. Du skal bare skrive hvilket studie du går på, hvilken erfaring du har og hvordan du kan kontaktes."

Mig: "Har du noget at skrive med?"

Fatsvag mand: "Jaaah?"

Mig: "Fint, jeg går på Humaniora Basis på RUC,, noget der gerne engang skulle ende med noget journalistik eller psykologi, jeg har absolut ingen erfaring inden for kundeservice-branchen og jeg kan kontaktes på .............................."

Ogginok-mand: "Fint, gider du skrive det i en mail til mig?"

Mig: "Du kan ikke bare skrive det ned på en post-it med det samme?"

Hjernelam mand: "Nej, vi skal bruge en ansøgning."

Mig: "En ansøgning hvor jeg klart gør rede for at jeg ingen erfaring har...?"

Kretiner-mand: "Ja."

Mig: "Glimrende! Det får I da bare så. *host* idiot *host*."

Jeg har netop sendt følgende ansøgning:

Vedr. job

Hej

Jeg vil hermed gerne søge job på Jeres kundeservicecallcenter.
Jeg er studerende ved RUC hvor jeg læser Humaniora Basis-uddannelsen med henblik på senere at skulle læse journalistik eller psykologi.
Jeg har ab-so-lut ingen erfaring inden for kundeservice eller telefonsalgs-branchen.
Men nu har jeg vist skrevet nok om alle mine fortræffeligheder. Her er et lille udpluk af hvad andre har sagt og skrevet om mig i tidens løb:

"Andreas er personificeringen af begrebet misantropi. Men kæft han har humor!"
- Georg Metz

"Han er en af verdens absolut bedste vensre backs. Men ham på holdet kan du.. Hva? Nå, Andreas Riise... Han er en idiot."
- Morten Olsen

"Den mand ejer min røv i kinaskak"
- Madeleine Albright

"Hans sæderegion er et anatomisk mirakel. Set ud fra en ren professionel synsvinkel. Naturligvis."
- Søren Ventegodt

"HRRRRRMPH. HHRRRRRMMMLLKKGG HHHHHRRRGGGGFFFFMMMMPPP!!!"
- Chewbacca

Håber at høre fra jer snarest, jeg kan kontaktes på ....................................

Andreas B. Riise

Kære Joan

2006-04-24T15:16:00.000+02:00

Så må jeg vist efterhånden være ved at være selvskrevet til at være æresdeltager i første sæson af "Cølibat Hotel" på dk4.
Sådan cirka i dag har jeg således intet mindre end 3-årsdag som single.

Hvilken gave bør man forære sig selv i denne anledning?

Update

2006-04-13T08:34:00.000+02:00

Sidste weekend igen stod den på westernfest på studiet. I fredags stod den jo så på "kampsport fra østen"-fest på jobbet. Jeg var umiddelbart nervøs for at det skulle blive stabilt kedeligt, da jeg jo ligger en del under aldersgennemsnittet på lærerværelset. Mine bekymringer blev dog gjort til skamme allerede inden festen startede, da den pædagog jeg lukkede sammen med (og som ikke havde i sinde at dukke op til festen) pålagde mig følgende opgave:

"Andreas, kan du ikke prøve at sørge for at de ikke tisser i potteplanterne igen?"

Jo da. Hvorfor spørger du ikke også lige Jesper Langballe om han vil stå for velkomst af alle indvandrere, der kommer til Danmark?

Det viste sig da også at blive en fest helt ned af min boldgade. Mænd i midten af tredvierne, der skulle ud at slå til Søren, hvilket udmundede i smadret service inden kl. 23.
Your tax money at work.

I'm all in.

Hvor om alting er, så er to af mine principper i klokkeklar karambolage pt.
Jeg hader temafester, men "if something's worth doing, it's worth doing right."

Så hvis der er nogen, der inden for nært forestående fremtid holder eskimo- og/eller Tasmanienfest så lad endelig høre fra jer.

And now to something completely different.

Jeg er som altid først med det nye og helt oppe på beatet.
Bliv derfor ikke overrasket hvis jeg en af de nærmeste dage kommer væltende ind i Deres dagligstue og skifter kanal på Deres fjernsyn, mens hele optrinnet bliver filmet på mobiltelefon af en af mine kammerater.

Konceptet kaldes "happy zapping".

Mizundaztood vol II

2006-04-05T19:34:00.000+02:00

Her følger så endnu et eksempel på hvorfor min 3-årsdag som single nærmer sig med hastige skridt (sådan ca. omkring to uger hvis ikke jeg tager meget fejl).

Scenario:
I fredags skulle vi holde stor fest på studiet. Jeg er medlem af det imponerende originale festudvalg, der - naturligvis uden nogen som helst form fra protester fra min side - havde valgt at vi skulle gøre vores fest intet mindre end unik ved at gøre det til en Western-temafest. Og for nu at blive ved originaliteten kunne vi naturligvis ikke lade sidde overhørig at det efter midnat var den første april - intet mindre end spasmageriets årsdag. Derfor sad vi fire medlemmer af festudvalget efter forelæsning torsdag og funderede over hvilke nederdrægtigheder, der skulle overgå vores intetanende gæster når klokken ville passere den time, hvor kareter bliver til græskar og den nye dag hopper frejdigt ind på scenen. Den kreative proces blev naturligvis hjulpet på vej med anselige mængder tænkevand.

Jeg kom på den glimrende idé at vi, i westerntemaets navn, skulle have et bur med en høne stående og at der så kl. 24 skulle komme fire mænd i rumdragter ind og sætte hele lokalet i karantæne. Åh ja. Denne fugleinfluenza, der så sikkert som amen i kirken bliver hele menneskehedens endeligt.
Vi fandt hurtigt ud af at det ville vi næppe få lov til, hvorfor en kreativ sjæl fik den geniale idé:
"Vi klæder en eller anden ud som høne, og sender ham hostende gennem lokalet hvorefter vi kommer ind i rumdragter og uddeler vaccine i form af tequila!"

Idéen vakte straks fortjent jubel, men rejste naturligvis spørgsmålet:
"Hvordan skaffer vi et hønekostume til i morgen?"
Her var det så mine Egon Olsen-evner meldte sig:
"Vi skal bruge en billig pude, en flaske sirup, et par svømmefødder og et stykke orange karton!"

Alle var helt ekstatiske af jubel, og fortolkede mine ord i retning af at jeg hermed havde meldt mig frivilligt til at få påmonteret/-smurt ovenstående substanser/objekter.

Og på det tidspunkt lød det da som en meget god idé.

Hjemvendt fra RUC og i besiddelse af en promille som Ole Thestrup ville være stolt af i sine velmagtsdage tændte jeg min computer, og en sød pige jeg har skrevet sammen med over MSN et stykke tid skrev noget i retning af "hej" til mig. Jeg havde længe tænkt, at det da snart var på tide, at jeg groede et par nosser og fik spurgt hende om vi ikke skulle mødes til en kop kaffe eller lignende; og da jeg på alle måder og på alle planer hader pinlige dates hvor man kun har hinandens selskab og intet at tale om tænkte jeg:
"Jeg inviterer hende sgu da med til fest i morgen!"

Som sagt så gjort, og hun accepterede.

(Til den skarpsindige læser, der allerede mener at kunne se hvor dette bærer hen af; bare rolig, det bliver værre endnu.)

Den store dag oprinder; jeg henter daten ved toget efter at have spenderet de foregående 4-5 timer på at pynte op og drikke to dages tømmermænd væk. Hun er naturligvis ædru.
Jeg plaprer som var jeg vaccineret med en grammofonnål (ja, jeg bruger det udtryk som den eneste under 70) hele vejen ned til festen, kun for at camouflere det meget henkastede spørgsmål: "Hvad synes du i øvrigt om mænd, der smører sig ind i sirup og fjer på første date?" i en hel masse andre ord, der forhåbentlig virker lige så meningsløse. Hun forsikrer mig grinende om at det har hun ikke det fjerneste imod, men jeg tillader mig dog at have mine tvivl om hendes erfaringsgrundlag.
Hvorom alting er anstrenger jeg mig til det absolut yderste for at være den perfekte date. Jeg forsøger således i vildskab at få hendes promille op på et niveau hvor vi kan snakke sammen, jeg savler ikke alt for meget og jeg rører kun ved hendes bryster når hun kigger væk.

Så slår klokken tolv.

Jeg bliver på det nærmeste flået ud af lokalet; afklædt ned til noget nær det beklædningsniveau jeg kom til verden i og iført føromtalte omend meget kreative fuglekostume.
Det bliver en happening, der vil gå over i historien. Ligesom rengøringsopgaven dagen derpå. Mens jeg drøner hostende og nysende gennem lokalet i en mildest talt utraditionel påklædning får jeg øjekontakt med min date; og mens de fleste ansigter i lokalet vidner om følelser som forbløffelse, væmmelse og begyndende kvalme, er der på hendes ansigt placeret et grin.

ET GRIN!

Der må være en gud.

Nu tænker du sikkert: "Hvis hun kunne tage det med et grin; hvad kunne der så på nogen mulig måde gå galt herfra på den date?"

Hvad med hvis to af mine meget fulde veninder på studiet tænkte noget i retning af: "Andreas er i bad. Hvad med om vi henter hans date, låser døren til badet op udefra og smider hende ind til ham? Det bli'r han da helt sikkert henrykt for"...?

Tak for det, venner.

Fik jeg nævnt at min date var forkølet, og ikke havde skiftetøj med?

I'm Back!

2006-04-03T19:44:00.000+02:00

Overskrift på reklame i vinduet hos bedemandsforretning på Amagerbrogade:

"De fleste af vores kunder vender tilbage."

Derunder stod der noget med småt, som jeg på trods af mit 20/20 falkeblik ikke kunne afkode fra bussen.

Næste gang jeg kører forbi, er jeg ret sikker på, at jeg bliver nødt til at stå af og opklare om der her er tale om en joke, der på enhver tænkelig måde er lige ned af min boldgade - og så endda leveret af en profession, som jeg umiddelbart har mistænkt for at have fostret omtrent samme antal komikere, som Brian Nielsen har haft tænksomme aftener i selskab med Albert Camus' samlede værker - eller det mest ugennemtænkte slogan siden en reklame for en indsamling til fordel for et minerydningsprojekt kækt proklamerede: "Ryd minerne. Meld dig som indsamler."

Den Dejlige Ferieø

2006-03-26T14:26:00.000+02:00

De sidste otte timer af mit liv kunne passende få en af de to følgende overskrifter:

"Because I fucking felt like it - en manifestation af min autonomi i et autoritært samfund"

eller

"Lad være med at drikke dig fuld i en by hvorfra der sejler færger."

Hvorom alting er, så er jeg efter fugtig bytur i Køge netop ankommet til Bornholm.

Nogen, der skal ha' noget med?

Godt Man Ikke Er Muslim

2006-03-25T10:13:00.000+01:00

Jeg har inden for de sidste 48 timer bl.a. kommet med følgende udtalelser:

"Den eneste fornuftige måde at bruge atomvåben på, er hvis man smed hele lortet i hovedet på Jacob Kragelund", "Audrey Castañeda burde slås med noget lunkent og dumpes i Atlanterhavet" og "Det eneste der kan rede min dag lige pt er hvis jeg fandt ud af at Sørine Gottfredsen har modtaget en Darwin Award".

Hvis disse udtalelser var blevet optaget med skjult kamera stod jeg vel til ca. 10 år. Ydermere har jeg i tidernes løb glemt i hvert fald ti tasker i diverse tog (det påstås at min distræthed er det eneste menneskelige træk, der kan ses fra rummet), hvilket med den nye terrorlovgivning vel vil kunne lægge yderligere 17 år oveni.

Og det er jo ikke fordi vi normalt, i tider som disse, er blege for at dømme folk med tilbagevirkende kraft...

Spis Ikke Dårlige Pædagoger

2006-03-21T17:31:00.000+01:00

Jeg har endnu engang på jobbet på imponerende vis fået gjort opmærksom på mine overlegne pædagogiske evner.

Scenarie: Der skal rigtig eftermiddagshygges skal der. Der er således sat en rigtig pædagogisk hyggefilm i videomaskinen, og produceret uhæmmede mængder popcorn. Godt svedne, da de naturligvis er produceret på bedste spejdermanér over åben ild. Det skal jo ikke hedde sig.
Jeg mener bestemt at jeg på alle måder har fortjent en håndfuld af pågældende popcorn, og snupper derfor en håndfuld.

Det udløser følgende ordveksling.

Møgunge: "Du må ikke ta' nogen af de popcorn. De er kun til børnene."
Mig: "Jeg er da også et barn."
Møgunge: "Narharj!"
Mig: "Jo da. Man bli'r hvad man spiser, og jeg har dælme spist mange børn! MWAHAHAHAHAHAHAH!!!!"

Problemet er så, at lige til højre for møgungen sidder en 11-årig dreng, der tilsyneladende i tidernes morgen har fortæret ca. 4 kg koncentreret autisme, og derfor lever mere eller mindre i sin helt egen verden. Åbenbart en verden hvor det sagtens kan passe, at jeg spiser børn. Han var kort sagt lettere skræmt. Dog ikke mere end at han fem minutter senere sad på skøddet af mig og så film.

Jeg, et pædagogisk mirakel.

Stafetten

2006-03-20T17:44:00.000+01:00

Jeg kan på stående fod kun finde på to ting, der giver mig mere kvalme end kædemails og -beskeder.
Den ene er forsythier (alle, der på den ene eller anden måde har stiftet bekendtskab med hvorledes subkutant fedtvæv præsenterer sig - aromatisk såvel som visuelt - efter at have ligget i formalinbad et års tid, vil vide hvorfor) og det andet er dansk journalistiks bedste bud på en personificering af talentløshed lige pt - Jakob Kragelund.

Men nu har kontrolpigen bedt mig føre 4-stafetten videre, og da det jo nødigt skulle hedde sig, har jeg fundet stunder i min ellers artigt bookede DOS-tidsplan (Druk, Onani og Studie) til at levere et forsøg på dette.

Here goes:

Fire jobs jeg har haft:

1. Ungarbejder i Bilkas havecenter - ah ja... Disse var dagene...

2. Lærervikar på diverse folke- og specialskoler i mere eller mindre samtlige bondebyer i og omkring Køge. Jeg er stadig aktiv i denne branche.

3. To-ugers vikariat som despot i Malawi. Den fastansatte skulle afprøve sine nyligt anskaffede guldski på en skiferie til Geilo. Jeg udnyttede min korte tid som enehersker, til at få opført 18 statuer af mig selv og en enkelt af Jytte Abildstrøm.

4. Det fjerde job kan jeg desværre ikke røbe nærmere detaljer om. Bare vid at I er sikre. I am watching.

Fire film jeg kan se igen og igen:

1. Houston 500

2. Hele Tarantino-kollektionen (undtagen Kill Bill 1&2)

3. Boondock Saints - finder forholdsvis ofte vej til min DVD-afspiller når jeg har tømmermænd.

4. Lock, Stock & Two Smoking Barrels - generelt synes jeg godt om Guy Ritchie.

Fire steder jeg har boet:

1. Naurbjerg - og du skal ikke engang lade som om at du ikke ved hvor det er!

2. Odense.

3. Amager.

4. På et 382-værelsers diktatorslot i Malawi.

Fire tv-shows jeg elsker:

Avs, det bliver vist en dk4 top-4.

1. "Sådan bygger du en husbåd" med Torben Bajsested.

2. "Nyt fra Dansk Filatelist Union".

3. "Spændende ting at lave i Løgstør på en søndag".

4. "På dannelsesrejse til Tåsinge".

(Et mere seriøst bud er måske Simpsons, Futurama, Drawn Together og Frasier.)

Fire steder jeg har været på ferie:

I sommer var min mor og hendes mand på tre ugers vandreferie i Himalaya. Den slags er der først "blevet råd til" efter at jeg er flyttet hjemmefra. Da jeg boede hjemme ferierede vi eksotiske steder som:

1. Bornholm.

2. Bornholm.

3. Bornholm.

4. Sverige.

Fire websites jeg besøger dagligt:

1. Wulffmorgenthaler.com

2. Bash.org

3. Albinoblacksheep.com

4. Infomedia.dk

Fire steder jeg hellere ville være lige nu:

1. IN.

2. Australian Bar.

3. Crazy Daizy.

4. Buddy Holly.

Fire bloggere jeg tagger (altså sender stafetten videre til):

Hmm. Har den efterhånden ikke været hele vejen rundt?

Og dog... Min kære roommate vil æææææælske dette initiativ, såååå...

---->1,2,3&4. Whitemofo, stafetten er hermed din...

17

2006-03-13T21:10:00.000+01:00

Denne post har muligvis en forholdsvis snæver målgruppe. Den er ment som en service til dem derude, der ligesom jeg har siddet godt og grundigt tømmermændsramt på en herlig søndag aften og funderet over det måske største af alle livets spørgsmål:

"Hvem dælen er det nu egentlig lige der spiller med nr. 17 i den finske fodboldliga?"

Nuvel. Jeg har brugt en halv time - som jeg aldrig får igen - af mit liv på at opklare netop dette mysterium. Here goes:

AC Allianci: Vähäsajra Jarkko

Af mange regnet som lidt af et multitalent. Således har han ud over en allerede glorværdig fodboldkarriere været på udvalgt hold i kinaskak og curling.

FC Haka: Toni Lehtinen

Med tilnavne som "den nye Balthazäär Hääsymiäinen" og "det finske svar på Jens Risager" behøver denne vidunderlige fodboldspiller vel næppe yderligere præsentation.

FC Inter Turko: Mika Ojala

Huskes vel bedst for en episode i 1999, hvor han under en kamp pludselig udbrød "Gaumäälä, gaumäälä. Hirrvea ripoli!" (finsk for: "Toilet, toilet. Jeg har forfærdelig diarre!"), og derefter forrettede sin nødtørft bag en bandereklame for sveskegrød. Markedsundersøgelser viste efterfølgende at salget af det pågældende mærke steg med 38,4%. Ironien er fuldbyrdet.

FC Jaro: Niklas Storbacka

I Finland er det en stående joke, at hvis nogen taber kørvel på gulvet siger man: "Der lavede du vist en Niklas Storbacka, hva'?". Ingen ved hvorfor, men sjovt det er det immervæk.

FC KooTeePee: Marko Tyyskä

Marko Tyyskä lider af "Anders Foghs syndrom" og er således født uden evnen til at blinke, smile naturligt og ikke mindst uden fantasi. Han er derfor ikke udpræget vellidt blandt finske sportsjournalister, da han som regel honorerer deres fantasifulde spørgsmål som: "Hvorfor vandt I kampen i dag?" og "Hvad betyder sejren for jer?" med fantasiforladte svar som "Fordi vi scorede flere mål end de andre" og "at vi får 3 points" suppleret med en stiv stirren.

FC Lathi: Eero Korte

Eero Korte lider af "Ekstra Bladets syndrom" og bliver derfor altid skiftet ud i halvlegen, da han
nægter at se ting (i dette tilfælde en fodboldbane) fra mere end én side.

FC TPS: Ingen

HJK Helsinki: Mika Hänninen

Da Mika Hänninen scorede sit hidtil eneste mål d. 7/4 - 2002 smed han trøjen, og afslørede ved den lejlighed at han de kinesiske tegn for "kylling i sursødsovs" og "banjo" tattoveret på ryggen. Da han fik dem lavet troede han at de betød "far og mor".

IFK Mariehamm: André Hansell

André Hansell er efter sigende endog meget leveringsdygtig i narko. Således er hans navn i verkeligheden et anagram af "har en alen LSD".

KuPS: Dimitri Klimov

Dimitri Klimov blev berømt da han stillede op i den Ukrainske pendent til "Scenen er din", og han er således kun købt for at sælge KuPS-merchandise i Ukraine. Især KuPS-vodkaen med karsesmag skulle efter sigende gå som varmt brød.

MyPa: Aleksei Kangaskolkka

Flere modspillere udtalte efter MyPas åbningskamp i denne sæson uafhængigt af hinanden: "Aleksei Kangaskolkka smager let af lunken tofu." Han har karantæne indtil de nærmere omstændigheder er afdækket.

Rovaniemi FC: Ingen

Tampere United: Miki Sipiläinen

[Indsæt egen joke]

Tornion Pallo 47: Pekko Kainu

Pekko Kainu troede fuldt og fast på år 2000-problemet, og fik således indskrevet i sin kontrakt at hans løn pr 1/1 - 2000 skulle udbetales i levende lamaer. Dette har klubben gladeligt efterlevet.

Da Prankstar

2006-03-10T15:17:00.000+01:00

En kollegas svigerinde fylder 40 idag. Jeg fik derfor en forespørgsel fra pågældende kollega, gående på om jeg var interesseret i at ringe, og lave lidt god gammeldaws telefonfis med dette skarp-hjørne-rundende familiemedlem.

Jeg stillede naturligvis min elokvente personlighed til rådighed; ringede svigerinden op og postulerede at jeg var fra teknisk forvaltning, og at jeg ringede angående hende og mandens husbyggeri. Pågældende byggeri er næsten fuldendt, og jeg påstod derfor at jeg ringede på vegne af Claus og Eva von Huntelaar, der skal til at bygge på grunden ved siden af. Jeg gjorde rede for at svigerinden og gemalens hus er bygget for tæt på skællet i henhold til lokalplanen vedtaget d. 3/7 - 2003, og at hr. og fru von Huntelaars hus derfor, for at komme i lovpligtig afstand fra dette, var nødt til at bygge ca. 1,5 meter fra det planlagte sted. Da disse er meget alternative, og derfor har haft en geolog ude for at måle den sykregene jordstråling, for at finde den helt perfekte placering for det nye domicil, er disse naturligvis af den mening, at dette vil resultere i en betydelig værdiforringelse.

Jeg præsenterede derfor offeret med to muligheder:

1. Flyt Jeres hus 1,5 meter, eller
2. Betal hr. og fru von Huntelaar en kompensation i omegnen af 300.000 gode danske dollars.

Jeg står næppe over for et spontant bombardement af fanmail fra Palle Bo, men det var hvad jeg lige kunne komme op med.
Det hele resulterede i at svigerinden med grødet stemme proklamerede at hun var nødt til at snakke med sin mand og så ringe tilbage. Så længe holdt ånden fra kvindernes kampdag altså.
Umiddelbart herefter viderestillede jeg hende til "en juridisk lovgiver", der jo så var min kære kollega, der afslørede joken, og alle som én fik vi os en god livsforlængende latter. Mmm... Dejligt.

Her kunne (en jævnt kedelig) historie så være slut, men nej.

Bagefter fortalte en anden kollega, at han såmænd var lidt af en mester ud i telefonspillopmageriets kunst.

Jeg citerer ordret:
"Nogen gange når jeg har besøgt min mor ringer jeg til hende fra mobilen lige når jeg er gået og spørger efter mig selv. Og hver gang siger hun: "Han er lige gået". Det er vildt sjovt."

So simple and yet so darn brilliant!

Jeg bøjer mig i støvet for "The Godfather Of Prank Calls".

Du Gjorde Et Sprog Fortræd

2006-03-02T00:30:00.000+01:00

Afs: Morten Olsen

Til: Forduen for DBU

Ang.: Ansøgning til landstrænerposten

Kære hr. fordu.

Jeg skriver til Dem angående det ledige job som landstræner.

Jeg mener bestemt at jeg en den rette du til posten.
"Hvorfor?" spørger du måske, hvilket du vel ikke kan fortænke dig i. Jeg kan med overbevisning i stemmen svare: fordi jeg er "the du with the plan!"

Vælges jeg som landstræner vil jeg bygge det danske landshold op omkring to spillere.

Den første er lidt af en superdu på højrekanten. Du, hvor kan han løbe hurtigt! Så vil han så til gengæld ikke kunne ramme vores target-du med et indlæg om så denne var 17 meter høj, men du kan jo ikke vinde hver gang.

Den anden er hængende angriber med den ringeste teknik i dus minde. Nu spørger du sikkert: "Jamen, plejer du ikke at have en klassisk 10'er liggende på den plads? Dvs. en, der evt har teknik nok til at lave en dribling, vende med bolden og smide en dyb stikning af sted og den slags pjat?"
Jeg kan kun svare: Jo, det plejer du. Men denne spiller har en helt fantastisk inderside!
I øvrigt fungerer han eminent som levende stolpe. Rammer du ham i den rigtige vinkel i forhold til mål scorer han.
Nu spørger du så sikkert: "Jamen, med sådan en spiller som hængende angriber i et 4-3-3 system, bliver du så ikke nødt til at lade alt vores spil køre over fløjene, og bliver dette ikke lidt letlæseligt for modstanderne i længden?"
Til det kan jeg kun svare: Din mor!

I øvrigt vil du med mig som landstræner dusopdække alle de andres gode spillere.

HuGz & KizZez

Morten Olsen

You May Now Kiss The Bride

2006-03-01T14:38:00.000+01:00

http://ekstrabladet.dk/VisArtikel.iasp?PageID=337107

"Skaaaaat... Gider du lige æde opvasken? Og bagefter skal vi så lave den dyre, eller har du mææææææænses?"

Fastelavnsflashback

2006-02-26T17:22:00.000+01:00

Næææh altså, hvor er de fine alle de små prinsesser, cowboys og supermænd, der trisser rundt med otte lag langt og uldent undertøj under udklædningen og synger pivfalsk om boller og ballade. Da jeg så dem på min lille gåtur i det gode vejr glemte jeg for en stund alt om min i øjeblikket ellers altoverskyggende selvmedlidenhed over en halvforkølelse/influenza-agtig ting - der på nuværende tidspunkt har varet tre uger og indtil videre kostet mig en masse skiløb på min skiferie, et par fede fester og evnen til at skrive sammenhængende sætninger - og fandt et lille forsigtigt smil frem.

Men jeg har jo et ry som gammel bitter mand at leve op til, så det holdt naturligvis ikke længe. Pludselig fik jeg et harmdirrende flashback af den mere ubehagelige slags, og mindedes således sidste gang jeg selv iførte mig en bovlam udklædning til fastelavn. Det var ellers en oplevelse, der var så gennemgribende ubehagelig at den for længt var fortrængt helt ned i de mørkeste gemmer af min dysfunktionelle hjerne.

Vi snakker februar 2004. Jeg var lige begyndt på medicinstudiet i Odense. Første semester skulle naturligvis skydes i gang med et brag af en udklædningsfest. Eftermiddagen spenderede jeg med at finde kostume, downtown i den pulserende metropol Odense, sammen med to venner fra studiet, og vi var faktisk helt stolte af hvad vi havde præsteret da vi om aftenen tog til fest som henholdsvis Guantanamo-fange, Fidel Castro og undertegnede som Moses Hansen. Umiddelbart syntes vi at det var udklædninger, der lagde op til en seriøs omgang skæg og ballade.

Vi tog fejl.

Jeg brugte en anseelig del af festen på at snakke med en norsk indremissionsk knaldperle, der nægtede at fatte, at grunden til at jeg havde klædt mig ud som Moses Hansen IKKE var at jeg synes han er alle tiders, og de to andre måtte efter kort tid sande at en skræmmende stor del af forsamlingen ikke vidste hvad/hvem henholdsvis Guantanamo-basen og Fidel Castro var.

Jeg trækker jer - desværre - ikke i benet (eller i andre lemmer for den sags skyld).
DE VIDSTE DET IKKE!

Den dag i dag overvejer jeg stadig, om vi eventuelt var røget ind i et parrallelunivers hvor Cuba ikke eksisterede.

Senere under en gang selskabelig lad-os-lære-hinanden-at-kende-ved-at-lege-gæt-og-grimasser-seance måtte jeg ydermere sande at jeg på et hold bestående af fem personer, på en uddannelse, der alligevel kræver noget der minder om et gennemsnit, var den eneste, der kendte til ligegyldige personer som Moammar Gaddafi, Pol-Pot og Amalie Dollerup.

Det var ved den lejlighed at det gik op for mig at evolutionen efterhånden har gjort mennesket mere smidigt end bændelormen. I hvert fald ser blomsten af Danmarks ungdom ud til at være i stand til at have hovedet oppe i røven samtidig med at de piller sig i navlen.

Pyha. Det lettede.

Mod Nye Lavder

2006-02-20T17:05:00.000+01:00

En person, der kan tale med heste, går efter sigende under betegnelsen "hestehvisker".

I dag har jeg snakket med en inder, er jeg så "hindushvisker"?

Skuffelse

2006-02-11T21:46:00.000+01:00

Min kære moder har ødelagt årets bedste practical joke.

Forklaring:
Min mor og hendes mand har netop anskaffet sig en ny hund. En 30 kg tung labrador af hankøn. Af hensyn til et 6 kg tungt punkepul/gadekryds af hunkøn, som de i forvejen var de glade ejere af, mente de at det var bedst at den nyankomne køter blev kastreret. Jeg bad ud-tryk-ke-ligt min mor om at hjembringe det ”fysiologiske affald”, der kommer ud af et sådant indgreb. Hun undlod at efterkomme mit meget beskedne ønske.

Jeg havde ellers glædet mig til at uddele seriøse traumer til de små søde børn, der om føje tid står uden for min dør og synger ”boller op, boller ned, boller vil jeg have…”

Ironi

2006-02-11T19:58:00.000+01:00

Definitionen på ironi må være, når folk klædt i Gucci fra top til tå finder trang til at kollektivt at bræge med på "Aaafrikaaaa.. Aaafrikaaa.." som glad fællessang når denne bliver spillet på diverse beværtninger i det Københavnske natteliv. Ironien fuldendes som regel ved at der i deres velmanicurerede hænder, mens brægeriet står på, befinder sig drinks til en værdi svarende til Tanzanias bruttonationalprodukt.

Men på den anden side; når der bliver spillet "I'm too sexy" står jeg gerne på et bord, med kebabtrævler mellem tænderne, savl ned af blusen, skæl i pandehåret og en ånde, der er i stand til at slå mindre pattedyr ihjel (tillæg hertil min i forvejen generelt frastødende fysiske fremståen), og brøler med af mine lungers fulde kraft.

Det er måske i virkeligheden endnu mere dumt.

At Kede Sig

2006-02-06T15:53:00.000+01:00

Er der andre end mig, der har tænkt over hvor tæt Kofi Annan er på at være et negativ af Frank Jensen?

Dude, Where's My Paddle?

2006-02-06T12:55:00.000+01:00

Advarsel: Jeg ligger i øjeblikket syg og keder mig usigeligt. Følgende indlæg indeholder derfor spor af ekstrem kedsomhedsinduceret plathed.

I går i Metroen overhørte jeg en samtale mellem to af mine medpassagerer. Denne gik i alt sin enkelthed ud på at de ville lave ”den ultimative practical joke” med en bekendt, og de prøvede at spore sig ind på hvad denne kunne være. Deres forslag var mildest talt fantasiløse. Jeg overvejede lidt at bryde ind samtalen, kun for at overbringe de to den nedslående nyhed at jeg for år tilbage har udtænkt ”den ultimative practical joke”.
Glem alt om snorpåhæftede objekter placeret på et fortov. Glem alt om beholdere med iskolde væsker graciøst balancerende oven på en dør. Glem alt om at fortælle din gamle hjertesvage farmor at du desværre går glip af hendes 90-års fødselsdag, da du skal et par år ind og sidde for voldtægt af en 8-årig nonne. Næ, denne practical joke vil overgå alle andre med længder, og med lidt held oven i købet for åben skærm.
Til gengæld kræver den en del forberedelse. Here’s the plan: Engang når roning bliver en så populær sport, at diverse regattaer bliver rykket til om aftenen for at kunne blive live-transmiteret i bedste sendetid – og det kan kun være et spørgsmål om tid – sniger man sig dagen inden en sådan aftenregatta ud og skifter pærerne i projektørerne ud med UV-pærer.
Når projektørerne om aftenen bliver tændt vil alle tro at det specielle lys er et mediestunt for at give sporten flere seere. Ligesom de minimalistiske benklæder kvindelige volleyballspillere bliver påduttet (hvilket i øvrigt ikke - på trods af at jeg nok er den absolut mest seksuelt underernærede person i dette land - har øget min interesse for volleyball i nogen mærkbar grad.)Spændingen på lægderne er så intens at den kan skæres med en kniv. Kan guld-fireren leve op til favoritværdigheden, eller er uran-fireren fra Tjernobyl stærkere på dagen? Kan de to ekstra arme måske vise sig at være den afgørende fordel?
Deltagerne hopper i bådene, men af en eller anden grund kan ingen af dem finde deres årer!

Ondskabens Akse

2006-02-03T18:28:00.000+01:00

Så er gruppedannelserne til det nye semester afsluttet. På trods af at en del af mine bange forudanelser vedrørende selve processen gik i opfyldelse, er jeg yderst tilfreds med resultatet. Det er på en eller anden måde lykkedes mig at komme i gruppe med syv kvalificerede mennesker, og har fået dem overbevist om at et projekt, der har som mål at dissekere den retorik dele af dagspressen har anvendt i diverse ledere omhandlende den berømte Mohammed-tegninger-polemik, lige er sagen.
Kort sagt: Et helt semester i selskab med kompetente mennesker og så med det ene formål at svine Ekstra Bladet. This must be heaven…

Kald mig blot forudindtaget, men jeg har allerede forfattet vores konklusion.

Konklusion: Man kan altså konkludere at hvis vi har et ønske om at opretholde en national gennemsnits-IQ over 80, er det en absolut nødvendighed at forbyde ”ondskabens akse”. Her hentydes der naturligvis til Ekstra Bladet, BT og Se&Hør.
Dette bygger vi på tre faktorer:

Med deres insisterende fokusering på enkeltsager er de hovedansvarlige for det infantile politiske miljø i Danmark.

Ved at holde lix-tallet i deres publikationer under Pixibogs-niveau er de ansvarlige for en fortløbende forfladigelse af det danske sprog.

Man er generelt mere formørket end oplyst efter at have læst et af de pågældende tabloid-tidsskrifter.

Så må jeg have klaret min del. Vi ses til næste semester.

Anden Klasses Debat

2006-02-01T18:39:00.000+01:00

[EDIT: Jeg kunne absolut ikke holde ud at se på det rod, så jeg tillod mig at redigere denne post. Ved samme lejlighed valgte jeg at skrive den igennem en ekstra gang. Det trængte den til.]

Jeg har som hovedparten af den fritytrende befolkning i vores lille eventyrlige Biedermeier-maleri af et kongerige (Hva' så DF; har jeg ikke snart gjort mig fortjent til det sponsorat?) tænkt en del over denne spegede Mohammed-tegninger-sag.

Jeg er nået frem til at jeg har to overordnede spørgsmål til den.

For det første: Hvis vi endelig skal lægge os ud med en religion, hvorfor så vælge den, der ligger inde med selvmordsbomberne og atomvåbnene? Hvorfor er det lige at vi ikke startede blødt f.eks. med at pisse buddhisterne af?

"Buhuhuhuhuhu... I har jo fremstillet Buddha som en fed apatisk spasser!"

"Ja. Og hvad vil I gøre ved det?"

"Vi vil grine af Jer når I bliver genfødt som orme... Eller det vil vi så ikke, for man skal jo respektere ormene... Men vi håber i bliver nogle fucking grimme orme... Fryd!"

Jeg ryster allerede i bukserne over konsekvenserne af hvis Tibet skulle finde på at stoppe deres enorme import af lerskåle og orange lagener fra Danmark. Det ville helt sikkert give røde tal på bundlinien hos Inspiration og Jysk Sengetøjslager.

Mit andet spørsmål kræver lidt baggrundsviden. Jeg arbejder i ny og næ som vikar på en specialskole for diagnosebørn. På denne skole går der en hyperintelligent 8-årig dreng med Asbergers-autisme.

Som en service til dem, der ikke for nylig har terpet diverse sygdomsleksika igennem, kan jeg fortælle at denne lidelse er kendetegnet ved at man har omend meget svært ved at "læse" sociale relationer. Og hvis man ikke er i stand til at aflæse om ham, der kommer løbende imod en vil kramme eller slå; så er det alt andet lige den sikreste løsning at slå først. I mange tilfælde af denne lidelse ser man dog at at afdelingen for logisk/matematisk intelligens opdager at de lokaler, der burde være hjemsted for den sociale intelligens står ledige; og derfor vælger at udvide produktionen.

I dette specifikke tilfælde snakker vi en 2. klasses dreng, der uden hjælp løser et problemregningssæt fra 9. klasses afgangsprøve. Første gang han præsterede dette blev han spurgt af en yderst lamslået lærer: "Jamen... Hvordan løste du procentregningsstykkerne? Du har jo ikke engang lært hvad procent betyder endnu!"

Til det svarede han, naturligvis i et lettere overlegent tonefald: "Hvis man kan bare lidt latin kan man jo regne det ud!"

Jeg elsker den knægt.

Sidst jeg var på arbejde var han lettere forvirret efter at have set billederne af Dannebrogsafbrændingen i tv.

Som den superpædagog jeg jo nu engang er tog jeg en snak med ham om det, og følgende samtale udspillede sig:

Dreng: "Andreas, hvorfor er der nogen, der brænder det danske flag?"

Mig: ”Det er fordi der er en dansk avis, der har lavet nogle tegninger af ham, der svarer til Jesus i deres religion. For det første må man ikke det ifølge den religion og for det andet var tegningerne lidt grove!"

Herefter snakkede vi lidt om ytringsfrihed og så videre. Det skræmmende var hans næste spørgsmål.

Dreng: ”Hvorfor brænder de så ikke avisen i stedet for flaget? Det er jo ikke hele Danmark, der har lavet tegningerne!"

Mig: "Ja, det må du nok spørge om!"

Dreng: "Og hvorfor er der så nogen, der ikke vil købe ind hos udlændinge på grund af det? Det er jo ikke den, der har brændt flag af!"

Mig: "Igen bliver jeg dig svar skydig!"

Mit andet spørgsmål er: Er det ikke bare en lille smule sørgeligt at en 8-årig dreng - uden skyggen af indoktrinering fra min side af i øvrigt - er i stand til at stille mere kvalificerede spørsmål til sin omverden, end de fleste voksne mennesker på begge sider i denne konflikt kan præstere?

Det Rene Pip

2006-01-29T22:32:00.000+01:00

Fredag nat blev jeg åbenbart ramt af et akut tilfælde af fugleinfluenza. Det er jo blevet så moderne.

I hvert fald kan jeg se i min SMS-udbakke at følgende besked er sendt rundt til stort set alle, der har foretaget en så gennemført uovervejet handling som at udlevere deres telefonnummer til mig:

Sker der en SKADE, og din dyre HANEkam bliver UGLEt, skal du straks LUNDE ned til FALCK ved SVANEmøllen, din DOMPAP. Fortsæt på den ANDen side på en RØD KÆLK til fuglebakken, hvor ARAfat venter med sit TERNEde tørklæde på sin mor (den HEJRE). Er du en HØG, klapper du ham på hans SPÆTTEde kinder og siger: Tør du spille HØNSeringe, din KYLLING? Taber du, snup da et glas TRANEbærjuice, det er det eneste, der DUEr.

Hvornår opfinder de en alkolås til mobiltelefoner?